Menu

Fynboerne

1899-06-03

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen sender en tegning af en firkløver til erstatning for en ægte, som han havde plukket til hende.
Han har malet på Guldregnen. Forældrene er rejst til Sverige.
Larsen har malet en mand på en plade. Man skal skyde efter den ved en højre-fest.
Larsen glæder sig til at være sammen med Alhed og barnet i Svanninge.

Transskription

Kjerteminde 3 Juni 1899.

[Tegning] Kæreste Alhed!
Der skulde have [noget af papiret mangler] en Firkløver jeg fand[t ude i] Marken i Eftermi[ddag men] nu sidder den i m[noget af papiret mangler]hul og er vissen [og det] er maaske meget heldigt for det skal jo ikke være godt at skille sig ved dem. Jeg var i Formiddags lige ved at fortryde at jeg ikke var nede hos Jer for det var et kedeligt Graavejr, men i Eftermiddag har det været det dejligste Vejr man kan tænke sig og jeg har malet paa Guldregnen og været med Agraren i Vandet for første Gang og derefter v[ar vi] sammen ude i Marken for at se til Kreaturerne. Efter Aftens bordet har jeg været nede at male og [nu sid]der jeg her og skriver [noget af papiret mangler]re er vist i Klinten. [noget af papiret mangler] og Moder rejste i Aftes [til Sver]ige og Agraren [noget af papiret mangler] Nat, han har fri i Morgen ogsaa i Anledning af Grundlovsdagen. I Formiddags var jeg nede hos Mal. Jantsen, og malede en Mand for ham som de skal bruge i Morgen til at skyde med Salonbøsse efter, ved en upolitisk Højrefest som skal afholdes i Anlæget. Han var i naturlig Størrelse og [blev ma]let efter et Ne[noget af papiret mangler]er Billede paa et Bræt, han var pragtfuld i rødt og blaat Draperi og bare [tegning] Ben og gule Sandalbaand, paa hvid Grund [noget af papiret mangler] kan der værre i[noget af papiret mangler]de Dig nogen [noget af papiret mangler] endnu da Fade[noget af papiret mangler] med
[ulæseligt ord]
Dem men jeg haaber at faa saasnart han kommer hjem. Kan Du ikke skrive hvormange omtrent Du skal have. Du kan tro jeg længes efter at se Dig og lille Jeppe han maa jo have forandret sig meget siden jeg saa ham, tænkt at han allerede er over 3 Uger gammel [det er] da dejligt at h[an er] bleven rask igen. Ja Du kan tro jeg glæder mig ogsaa til at komme ud til Svanninge og vær sam[men] med min aller[bedste] Ven hver Dag [og se l]ille Jeppe voxe [noget af papiret mangler] og mange aller[kærligs]te Hilsner til Jer begge to.
Din

Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsens billede af en guldregn.
Larsen har malet en mand i uniform på en plade. Der skal skydes på den.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Alhed Larsen er hos forældrene på Erikshaab, fordi hun lige har født. Barnet skulle tilsyneladende en tid hedde Jeppe, men han kom til at hedde Andreas.
Fritz Syberg har lejet en bolig til Larsen-familien i Svanninge.

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien