Menu

Fynboerne

1899-07-16

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Fritz Syberg (Baronen) har fået brev fra Peter Hansen, som fortæller, at han har fået en datter. Barnet er blevet indskrevet af myndighederne i Italien som Elena Italia Ansen. Det lykkedes ikke Peter Hansen at slippe for navnet Italia, og myndighedspersonerne forstod ikke navnet Hansen. - Hansen-familien tager nu i bjergene, og de planlægger at bo i Faaborg, når de kommer hjem.
Fritz Syberg laver illustrationer til Pontoppidans Vildt. Jørgen Violin står model.
Larsen står op kl. 6 og spiser senere god frokost, så han har kræfter til at male i skoven.

Transskription

[Sva]nninge 16 Juli [noget af papiret mangler]

Min egen Kæreste!
Skønt jeg antager at Du faar dette Brev samtidig med det jeg skrev i Gaar vil jeg dog ikke undlade at skrive i Dag alligevel. Baronens fik i Gaar Brev fra Peter, han har faaet en Datter, som er tanto grasso og hans Kone siger hun er køn, hun er bleven indskreven et eller an[det] Sted og hedder, ja kan [jeg ik]ke huske det første, men [noget af papiret mangler] ikke mærkeligt, men [saa] hedder hun desuden Italia Ansen, det var ham ikke muligt at overtale Folkene der skrev til at lade være at kalde hende Italia, og vist heller ikke til at sætt[e et] H foran ansen. De ere meget glade ved at være dernede og flytter nu ud i Bjærgene hvor der efter Peters Beskrivelse maa være storartet, de vil bo i Faaborg i Vinter hvis de kan faa en Lejlighed der og opgive Theatermaleriet, bare de vilde. Jeg har haft storartet Vejr i dag og faaet godt fat paa det store og i Efte[mid]dag har jeg været oppe [og] lagt et lille Billede [op] et ”pænt lille Motiv”, [noget af papiret mangler] ved Siden af det andet. Lützhøfft og Baronen kom i Nat. Klaks er vist her men [jeg h]ar ikke set noget til ham. Om en Times Tid skal vi vist alle sammen til Faaborg og hente Franziska. Baronen har vist travlt i denne Tid han illustrerer Pontoppidans ”Vildt” han skal lave 36 Tegninger og have 500 Kr. for det. Han tegner hver dag ude i sit Skur, iført Uldtrøje og Lærredsbukser efter Jørgen Violin som er Model paa Dagleje, 3 Kr [om] Dagen. I Dag fik vi til [Mid]dag Suppe og Peberrods[noget af papiret mangler] og Rombudding. Jeg [har v]æret oppe Kl. 6. og vil det herefter Vejr Dag, saa faar jeg Kaffe strax og kan sidde og drive og saa gøre mere ved Frokosten, sa[a jeg] kan gaa styrket op i [Sko]ven, jeg befinder kig udmærket ved de lange Ture og har god Appetit til alle Maaltider, bliver Du gal fordi Brevene handler saa meget om Mad? Jeg sidder og pønser paa for at snuppe Lützhøfft og Mutter de ere inde hos Præstens saa jeg før. Det er kedeligt at de bor henne hos Baronens ellers kun[de de] være komne med til [Eriks]haab en Dag g[erne] Mutter har foreslaaet at [noget af papiret mangler]de ligge oppe i Bankerne [nogle] Nætter. Mange kærlige Hilsner til Dig og lille Jeppe.
Din Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Fritz Sybergs tegning (indsat) er en af mange illustrationer til Henrik Pontoppidans Vildt.

Fakta

PDF
Brev

Da

Noget af papiret og dermed årstallet mangler. Det er 1899. Johannes Larsen har lejet sig ind i et værelse i Svanninge for at male et skovbillede. Lützhøft-parret er også i Svanninge. Sagerne er omtalt i de foregående breve til Alhed også.

Johannes Larsen har lejet sig ind på et værelse med fuld forplejning i Svanninge for at male på et billede i skoven.
Peter og Elise Hansens fælles datter Elena Italia Hansen blev født under deres rejse i Italien. I voksenlivet blev Elena (kaldet Bimse) gift med Alhed og Johannes Larsens søn Johan (Lysse).
Alhed og Johannes Larsens førstefødte skulle tilsyneladende en tid have heddet Jeppe. Han kom til at bære navnet Andreas.

Svanninge

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien