1951-01-08

Lindøgaard Mandag 8-1-1951

Kære lille Dis!
I dette Øjeblik har jeg faaet og læst dit Brev, Tak for det; jeg var meget glad ved at høre fra dig, havde spekuleret lidt paa, om Julen havde givet dig et lille Eftersmæk, men det lader det altsaa ikke til. Jeg kan godt forstaa, du har Mavepine ved at tænke paa d. 15de. Skal du selv lave Mad? Faar du lille Marie? Alle Detaljer vil interessere mig meget. Jeg havde tænkt mig at sende ham en lidt flot Æske Konfekt, men vil du hellere have, at jeg skal vælge en Fl. Vin? I saa Fald maa jeg jo bede dig om at bestille den, saa den bliver af samme Slags som - - hvad I ellers har. Er det ikke omkring ved en 7-8 Kr? jeg kunde jo sagtens sende dig en Femmer + Frimærker, som du jo altid bruger. Paa dette vilde jeg jo godt have et Ord som Svar X ellers skal du da ikke spekulere paa Brev før eft. d. 15de, du faar nok at tænke paa.
Tak fordi du tager Del i Bibbes Bihuler. Ja, Dis, du kan tro jeg velsigner min Influenza, som jeg ellers har været fuld af Forbandelser over, især fordi den jo har givet mit Knæ og mit Hjerte kedelige Opsving; det er for intet at regne imod den Lykke det er, at Bibbe bedres, meget endda. Det var jo fordi Dr. Agner mente jeg skulde have de Piller, at vi fik Nys om, at Amerikanerne har opfunden dem, og at de har været kendt her i Landet allerede 1 Aar. Hun fik dem straks, og de har allerede hjulpet meget; hun siger, at nu føler hun sig som et rigtigt menneske, kan tænke og arbejde. Og naar hun nu bagefter, jeg mener nu da hun er saa meget bedre, lukker op for hvad hun har gaaet igennem, saa maa man grue, for som hun dog har lidt, den stakkels lille Bi, og næsten altid holdt det ved sig selv. Hun har altid været saa stærk paa det Punkt at bære sine Lidelser i Tavshed. Jeg har jo nok vidst det og sørget meget over det, ofte været Angst for Sindssyge, skønt Dr. Fly en Gang trøstede mig med, at det havde intet at gøre med Sindssyge. Lauritz kom forleden Aften og hentede Bibbe, som havde været her i 4 Dage; hun fortalte, at en gammel Veninde, de har i Bovense havde ringet for ar spørge Bibbe (hun mener at Bibbe ved Raad for alt) om hun dog ikke kendte et Lægemiddel mod Pandehule- og Bihulebetændelse; en bekendt af hende havde i næsten 1 Aar gaaet til en Odense-Læge med det, og faaet – Lys! Vi synes, at det er næsten u-tænkeligt, at en Læge ikke kender det Middel, som vil give mange Mennesker en ny Tilværelse. Jeg læste forleden en Kronik om Biologi af Brøndsted; han

2
skal rev [”al” overstreget; ”rev” indsat over linjen] bl.a. ” - - - naar man ser, hvordan en Hjerneforstyrrelse kan forandre et Menneske, f. Eks. ved en Hjernerystelse eller en kronisk Bihulebetændelse - - ”. Det er sandt, Bibbe har til Tider været f_orandret_, naar den var særlig slem, værst om Vinteren, bedst om Somren.
Du har Ret, det er en usigelig Lykke og jeg velsigner min Influenza. Hvis jeg havde den rette Indstilling vilde jeg sige: Der kan vi se, hvor Vorherre kan faa noget godt ud af noget ondt.
Nej, vi har ingen Pige i Vinter, ufatteligt at jeg ikke har fortalt dig det eller skrevet om, hvor godt Agraren og Manse passede mig, da jeg var syg. Ruth vilde egentlig gerne selv være blevet, me [”me” overstreget] især da hendes Kæreste er her i Munkebo, men Moderen, som regerer, vilde have hende tilbage paa Egnen i Jylland. Hun besøgte os i Julen – Ruth – og der er en Mulighed for at hun sætter igennem at komme her igen til Maj. Hun er en overordentlig sød og elskværdig Pige, ikke særlig dygtig, men ret prober – desværre af de ødsle, men man kan jo ikke faa dem fuldkomne. Jeg lider nu ikke spor ved, at vi ikke har Pige, egentlig befinder jeg mig vel ved det, og Agraren og Manse kan godt klare det, vel at mærke om Vinteren, da er her meget mindre at bestille, hverken Syltning, Henkogning eller Have, og desuden har Mandfolkene ikke Tid til Husvæsen om Sommeren, saa da maa vi jo have Hjælp. Meta, en tidligere Pige, gift og bosat i Munkebo, havde Agraren Manse [”Agraren” overstreget; ”Manse” indsat over linjen] engageret til lidt Rengøring, hun har endnu ikke vist sig, men Grete har taget et Nap af og til og f. Eks. vasket mit Undertøj. Naar nu Manse kommer hjem, maa han røre sig for at faa vasket. Han tager sig ellers en ordentlig Ferie; han rejste Natten mel. 3die og 4de Juledag, og han er ikke kommen hjem endnu, vi har ikke erfaret noget om hans Gøren og Laden, han bruger ikke at skrive, naar han er borte, men naar vi ved det, gør det heller ingen Ting. Elle er vist kommen hjem i Dag, Ane har lige ringet, at nu er der Lys i hendes Vinduer, hun maa lige være kommen. Mon jeg skrev til dig, at Else blev syg mellem Jul og Nytaar, dels Overanstrengelse, de har ikke kunnet opdrive en Pige, og dels over, at hun ikke kan forvinde Sorgen over den lille dejlige Dreng, som hun mistede. Dr. Fly tog det alvorligt, hun maatte kun se Puf, ikke Børnene eller andre, men da hun laa og fulgte med i Husets Færd, mente hun selv, at hun maatte hellere komme paa Sygehuset og der er hun nu. I Gaar Eft. da Puf var derude, havde hun det endelig noget bedre, sagde Ane. Hun skal vist til Dianalund paa Rekreation. Detaljerne i Sygdommen
3.
kender jeg ikke, men vel et Nervesammenbrud, en eller anden Psykose. Stakkels lille Else, det har altsammen været mere, end hun kunde bære.
Nu kommer jeg tilbage til Bibbe igen, du har spurgt mig en Gang om Forholdet mel. hende og Lauritz, ja, Gudskelov, det er meget meget bedre, vi kan nemt mærke det, og hun siger det selv, det er ogsaa en stor Lykke, Dis. Apropos – om ens Børn, hvordan gaar det dig med at døje Kommun. Hver Gang, jeg læser om det der og gløder af Harme, saa tænker jeg paa dig, og det skærer mig i Hjertet, at dine to søde Døtre er kommet ind i det Djævelskab , for det er da Djævelskab, at de vil udstyre Menneskeheden med Slave-Myrer og Termitmentalitet. Men en Del kunde vi Vesterlændinge lære af dem. Deres gøren noget for stakkels lavtstaaende fattige Mennesker, jeg har ikke før været ked af, at Kina fik en Omgang Kommun.; jeg tror heller aldrig Kineserne vil blive saa mentalt slavebundne – jeg ved saa egentlig ikke hvorfor. – Hvad de lavede i de baltiske Lande var rædselsfuldt; de vil have det hele russisk, bytter om paa Mennesker, som var de Brikker i et Spil, saadan vilde det ogsaa gaa her i Danmark, sende Masser af danske til Rusland og Russere herop og slaa dem ihjæl, som mukkede. Det er længe siden, jeg har skrevet om Kom. (med Vilje) nu gik Naturen over Beherskelsen. Taler du nogen Sinde med dem om det? Det er unyttigt, for alt hvad vi siger vil de stemple som Løgn. Forts. i Morgen
Tirsdag I Aftes kom Manse hjem, det var dejligt at se ham igen: han havde vist haft en dejlig Tur; det trak saa længe ud, fordi de skulde køre med Lysse, som havde et Ærinde i Engelholm, saa var de jo godt paa Vej ad Danmark til. Manse fulgtes med Jesper, som altsaa ogsaa var paa Båxhult i Julen, til Birkerød, hvor M. overnattede hos Lugge, tog saa næste Morgen til Vrøj ved Kalundborg, hvor han har et nyt Bekendtskab, Dürkop hedder de; hun er af Larsen-Slægten og Manse er saa glad ved dem; han lærte forskellige kulinariske Triks af Fruen, som laver saadan knippel god Mad.
Lad mig nu ikke denne Gang glemme at spørge dig op, hvordan det gaar til, at jeg stadig faar baade Th’s Vald. Tak for dem [”Tak for dem.” indsat over linjen] og Øjeblikket. Du maa ikke kaste alle de Penge paa mig, jeg kunde godt tænke mig at sige ”Fremtiden” af (18 Kr. årl.) og holde Øjebl. i Stedet, det er jo kun 7 Kr. mere årl. Husk at svare paa dette. Tak for Bestillingen af Servietterne mon det haster? Jeg er lige begyndt på Fritz’ Bordløber.
Hav det godt og mange gode Hilsner til Jer begge fra din Junge
[Indsat s. 1 langs venstre margen:] X svarer med det samme, der er snart ikke saa længe til d. 15de.