Menu

Fynboerne

1898-05-23

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Alhed er rejst fra Kerteminde i stor hast, efter at hun og Larsen kom for sent op.
Georg Larsen (bror) har set et par klyder, og Adolf (Agraren) og Johannes Larsen har skudt dem, hvorefter Johannes Larsen har tegnet dem.

Transskription

Kjerteminde 23 Maj

Min egen Kæreste!
Det var dog en Skam at Du maatte rejse af den lumpne Grund at vi sov for længe i Morges. Du kan tro jeg er ked af at jeg ikke fik talt ordentlig med Dig, det var ogsaa et ækelt Vejr i Gaar. Jeg havde tænkt at begynde paa en Aquarel i Dag af et Motiv jeg har set paa i flere Aar og som sa[noget af papiret mangler] ud i Lørdags og i D[noget af papiret mangler] samme Slags Vejr. [noget af papiret mangler] der imidlertid ikke noget af for lidt efter at jeg var kommen hjem fra Posten, kom Georg ind og sagde at der gik 2 mærkelige Vadefugle ude paa Revlerne og da jeg kom ned og saa dem i Kikkerten, saa jeg at det var Klyder, jeg har aldrig før set dem levende, det var et Par nydelige Fugle. Agraren laante Nordskovs Bøsse og krøb ud ad Molen og jeg gik med min ud ved Toldboden og tog Strømperne af og gik ud i Vandet og uden om dem. Da jeg havde drevet en Del omkring med dem lykkedes det mig at komme dem saa nær at jeg kunde skyde Hannen [noget af papiret mangler]en største og kønneste [noget af papiret mangler]e gik i Vandet, den [noget af papiret mangler]skød jeg da den fløj forbi og Agraren skød den saa ihjel da den kom henover ham. De er nydelige sorte og hvide med lyseblaa Ben. Den ene har jeg tegnet i Eftermiddag og har vel nok at gøre hele Dagen i Morgen og maaske i Overmorgen med. Det var for Resten ikke saa morsomt at skyde dem, og havde det ikke været for Proffessionens Skyld vilde jeg heller ikke have gjort det, det var en væmmelig Fornemmelse bag efter, at tænke paa at saadan 2 smukke Fugle ikke kan vise dem her uden at de skal dræbes. De saa saadan ud: [tegning]
Nu faar Du ikke ret meget mere denne Gang. Det er næsten mørkt og Fader og Moder er gaaet i Seng, men de trænger vel ogsaa til det efter Rejsen. Jeg vil dog fortælle Dig at jeg holder forfærdelig meget af Dig og er meget ked af at Du ikke kunde blive her længere. Jeg elsker Dig. Mange kærlige Hilsner og Tak fordi Du kom og besøgte mig den lille korte Tid, om det ikke var ret længe var det dog meget bedre end slet ikke, og jeg [noget af papiret mangler] bleven forfærdelig [noget af papiret mangler] hvis Du ikke var [noget af papiret mangler] i Lørdags. Kan du nu skrive rigtig til mig
Din hengivne

Johannes Larsen
P.S.
Jeg vilde gerne bede om jeg maatte laane K. Madsens Bog om japansk Malerkunst.

Omtalte genstande

Johannes Larsen: Studier af klyde. 25. maj 1898. Tusch og akvarel. 632 x 413 mm. BRANDTS. (Fotografi mangler)

Fakta

PDF
Brev

Da

Årstal mangler. Det må være 1898. Johannes Larsen bor stadig sammen med forældrene, og han har lige haft besøg af Alhed - et besøg, som blev omtalt i Alheds sidste brev. Larsen tegner desuden klyder, og de to klydebilleder er fra 1898.

Toldboden i Kerteminde ligger i Strandgade

Kerteminde
  • Strandgade 3, Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien