Menu

Fynboerne

1959-08-15

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Takkebrev fra Bibbe (Laura Warberg Petersen), som har holdt sin 50-års fødselsdag og fået mange gaver.

Transskription

15-8-59
Kære Ugle!
Endelig får jeg pennen fat, oven på alle anstrengelserne.
Tusind tusind tak for den meget smukke ravbrosche, pudsig nok har jeg for ikke så længe siden set een noget lignende på en dame og tænkte ved mig selv: ”sådan én kunne jeg tænke mig at ha’.”
Ja sådan kan det gå. Hvor var det dog en alderkæreste indpakning, det kalder jeg fornemt, sikken en duft. Sådan en ravklump fortjener minsandten også en fin indpakning. – Hvis her er tanketorsk får du undskylde. Lauritz og Ole har slået sig ned med et glas og en røgpind og snakken går livligt om mig. Vejret er graat, dog stadig lige varmt. Ved du hvad jeg sidder ved mit eget skrivebord og skriver, el. rettere chatol desværre ikke gl. men pænt – teak, men året over det hele; jeg har selv været med til at købe det. Helga Nielsen gav mig en lille lampe, heldigvis da for her er hverken til at se ved dag el. aften uden elektrisk lys på denne plads. men det kan ikke stå andre steder, er forresten også købt til væggen (ved siden af siden af den blomstrede sofa) af Mor og Far fik jeg et gl. sukker og fløde sæt som mine bedsteforældre fik til deres bryllup, dernæst ”Orm og Tyr” af Mor som havde fået den [indsat over linjen : ”den”] af Rie, hvilket gør den endnu mere værdifuld for mig. Bedstes breve til hendes kusine Anna Krømmelbein på Tryk altså ikke de originale, 50 cerutter + 100 Kr fra Mor. Temmelig overvældende. Fra Manse og Lisbeth, Sussie et fint sæt undertøj, fra Tinge og Grethe en gæstebog, der allerede har de første 4 sider fulde. Fra Lise og Erik en dejlig blå vase, Grethe og Rud en kuffert den fik vi i samling (Lau. og j.) Ole og Kethe ”Hærvejen” af Hugo Mathiesen. Fra Møllebakken en tegning af en due. Grethe Jungstedt et sart emaillearmbånd der har været T. Elles og før hende Bedstes.
3 æsker chokolade
3 brocher (din iberegnet)
4 bøger – 1 lampe
2 tasker, én af læder, én håndtrykt
1 bakke – 1 lille vase tykt blåt glas
1 træskål lang, - 1 smørskål (af Troels)
1 stort silketørklæde, - 1 kgl. Porcelænsfigur som jeg håber at få byttet til noget af Lasses værk, f.eks. en skål el. fad
1 lille osteklokke til hakket løg
Korrespondancekort.
6 pottepl – 1 sammenpl. – 1 blomsterkurv fuld af gule roser og gule gladiolus med stænk af rødt. Den var altså noget så smuk, den var fra Orkestret i Dalby - 15-20 buketter tror jeg + telegrammer og breve
Helt utroligt og skyldtes ene og alene at en redaktør Norup i Kj. havde skre sat ["skre" overstreget; "sat" indsat over linjen] et stykke i Fyns Tidende, hvilket øjensynlig imponerede såvel Laur. som Troels dybt, samt husets øvrige beboere, hvorimod jeg var både flov og ilde berørt.----
Det glædede mig, at høre at du har kunnet male trods den megen sygdom i forsommeren. Måske du har det endnu bedre nu end da jeg hørte fra dig sidst. Og fru Illum fungerer igen. Det var rart for jer at have Else den tid. Ak, hvor jeg føler med dig, hvad angår for megen snak, puh,ha! det er rædselsfuldt.
[Skrevet på langs i venstre margen s. 4:] Vil du hilse Lasse og sige tak, hans når jeg ikke i denne omgang.
[Skrevet på hovedet øverst på side 4:] og tak endnu engang for ”klumpen”. Kærlig hilsen fra Bibbe

Fakta

PDF
Brev

dansk

Brevet er dateret

Bedsteforældrene er enten IA og Wilhelmine Larsen eller Albrecht og Laura Warberg.
Bedste er Laura Warberg.
"Fra Møllebakken" er Johannes Larsen, hans søn Puf (Andreas) og dennes hustru Else Larsen.
Orkestret i Dalby var et amatørsymfoniorkester. Lauritz Petersen (Laura/Bibbe Warberg Petersens mand) var dirigent.
Følgende nævnte personer er ukendte:
Fru Illum, Lise og Erik, Ole og Kethe.

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, Christine Swane Breve, Kasse 1, Kuvert 5, 2002/61 A2 lb 11

nej