Menu

Fynboerne

1910-06-14

Afsender

Mads Rasmussen

Modtager

Jens Rasmussen

Dokumentindhold

Mads Rasmussen skriver til sin bror Jens Rasmussen, at han sender sin tale til åbningen af museet og udbeder sig hans kommentar. Desuden skriver han, at han havde tænkt sig at indbyde såvel den lokale som den københavnske presse, men er gået bort herfra, da han ikke vil virke udfordrende.

Transskription

14 Juni 1910.

Kære Broder :
Indlagt sender jeg Dig Manuskript til en Tale, som jeg har tænkt at holde ved Galleriets Aabning i Faaborg St Hansdag. Du bedes gjennemse den og omgaaende meddele mig,om Du mener, at noget skal forandres eller være anderledes. Aabningshøjtideligheden skal foregaa den 24 ds. -jeg synes, at St Hansdag vil være en smuk Dag dertil - Kl 4 ,herefter der skal være Middag paa Hotellet. Jeg havde oprindelig saa smaat tænkt at indbyde Pressen,det vil sige de større københavnske Blade ,samt Odense-,Svendborg- og Faaborgbladene ,men efter nærmere Eftertanke er jeg kommen bort derfra, da det jo ikke i den Grad vedrører Offentligheden og der jo ingen Anledning er til at udfordre unødvendig Kritik. Jeg har derfor bestemt at tage Kunstnerne og deres Fruer med, samt i Faaborg Borgmester Skouenborg som Byens første Mand,samt de to Redaktører Brandt og Petersen med Fruer ,ikke just i deres Egenskab som Bladmænd,men som officielle Personer der i Byen. Jeg vedlægger en Liste over dem jeg har tænkt , der skal sendes Indbydelseskort til .Er der en eller anden, som Du mener er forbigaaet,bedes Du bemærke det. Kan Du ikke skaffe Nordahl Petersens Adresse.
Jeg imødeser Din Meddelelse omgaaende. Paa Torsdag indlades Kunstværkerne og paa Lørdag, til hvilken Dag de er i Faaborg, rejser jeg derover tillige med Peter Hansen m.fl. Ophængningen begynder saa med det samme.

Med venlig Hilsen

M Rasmussen

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet.

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens Familiearkiv, Mappe 27