Menu

Fynboerne

1922-09-26

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

JL er på Bogø, stadigt i dårligt vejr, og det betyder vanskelige vilkår for hans arbejde. Han er også bekymret over, at Alhed Larsen fortsat ikke har fået en aftale igennem med banken.

Transskription

Tirsdag 26 Septbr. 1922.

Kæreste Alhed!

Det var vist ikke noget videre venligt Brev jeg skrev til Dig i Gaar. Det er jeg ked af. Jeg havde Hovedpine og jeg syntes alting saa saa sort ud da jeg havde læst dine Breve og jeg maatte skrive strax da vi laa sejlklar. Jeg tænker Puf sender dette efter Dig hvor Du nu er for Du er vel ikke mere i Kjerteminde. Det er dejligt Vejr i Dag og jeg har været ude at tegne i Formiddag og skal nu af Sted igen for at se at faa lavet noget i Eftermiddag. Det har jo ikke givet mange Tegninger om Dagen i det elendige Vejr vi har haft. Det var dejligt at høre at Puf faar dit Værelse hos Anton.
Bedre nu Jacobsen vil tage sig sammen og lave en fornuftig Ordning inden alt for længe. Vores næste Adresse bliver 'Kallehave, men hvornaar vi kommer der har jeg ingen Anelse om, her paa Øen bliver vi sikkert til Fredag og faar vi skidt Vejr noget længere, saa hvis Du ikke er rejst og faar dette i Mrg kan jeg maa at faa et Brev til her. Kan Du ikke snakke med Ruth om Overrettens [Gravsten] og høre hvad han synes hvad vi kan lave for et Par Tusinde Kr. Jeg skulde have skreven om det men det er ikke nemt. Jeg formoder at Du fra Odense har sendt ham nogle Fotografier af Graven til Orientering.
Mange kærlige Hilsner
Din
JL

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af brevet.
På brevet er ikke anført afsendersted, men i følge Achton Friis: De Danskes Øer bd. 2 s. 383 er JL på Bogø denne dag.

JL er på sejltur med Achton Friis og Skipper Petersen på båden Rylen. De skal lave forarbejdet til bogværket De Danskes Øer.
Rylen er en ombygget Kerteminde fiskerbåd, der i årene 1921-24 var ekspeditionsskib for JL og AF på sejlads mellem de danske øer.
Det er usikkert, hvem personerne Asta og Ruth er.

Bogø
  • Bogø
  • Kallehave, Lolland
  • Odense

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien