Fynboerne
1959-01-26
Afsender
Johanne Christine Larsen
Modtager
Astrid Warberg-Goldschmidt
Dokumentindhold
Det er 114 år siden, Laura Warberg blev født og 120 er gået siden Albrecht Warbergs fødsel.
Johanne/Junge glemte Axels fødselsdag.
Johanne synes, at man lærer meget af sine børn. Laura/Bibbe har påvirket hende hvad angår etik.
Lisbeth og hendes 8årige datter er flyttet ind, efter at hendes mand skrev under. De to har en gavnlig indvirken på Martin/Manses humør. Lisbeth og Manse nyindretter en stue. Pigen, Sussi, og Johanne har det godt sammen, og Johanne er glad for at have en kvinde i huset. Manse er en stor børneven. Han har købt en radio og også en cykel til pigen, og han planlægger at anskaffe et TV (dyrt!), så Sussi kan se børne-TV.
Transskription
[På kuvertens forside:]
X
28’ jan. 1959
besv. 11/2-59.
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 10
Hareskov St.
[På kuvertens bagside:]
Lindøgaard, Dræby St. Fyen
[I brevet:]
Lindøgaard
26-1-1959.
Kæreste Dis!
Ih, sikken dog et Brev, jeg fik fra dig paa Mors Fødselsdag, det ligefrem svulmede af Oplevelser! Hvor er det dejligt at læse om, at du er rask og har det godt. Tak for det. Og Tak for Besvarelsen af mine mange Spørgsmaal – det er jo rart at vide Besked om det hele. Lad mig med det samme bemærke, at det ikke er 104 Aar, siden Mor blev født, men 114. Det var maaske bare en Fejlskrivning Og naar vi saa naar til d. 7. Marts, er det 120 Aar siden Far blev født. – Laders fylder 90 den 18.7. – det er da rigtigt, at det er d. 18., han har Fødselsdag? Jeg skriver altid til ham den 19/1. og forleden fik jeg Svar; jeg tror jeg sender dig hans Brev. Mon du hørte fra ham til Jul. - - Nu er Solen kommen over Ladetaget, det gjorde den d. 15. men alle de første Dage var der Skydække, saa dens første lille Vandring opad saa vi ikke, men de sidste Dage har den straalet her ind til os. Tænk, at jeg helt glemte Axels Fødselsdag i Aar, ellers plejer jeg i hvert Fald at tænke paa ham. Hvor var han dog uendelig god mod dig, enestaaende! Men du havde vel ogsaa betydet helt umanerligt [”t” sidst i ordet overstreget] meget for ham, ligesom igen faaet ham hævet op paa hans rette Hylde igen, den gode Axel.
Tænk, at du synes, min Haandskrift, er pæn, det ved jeg dog ikke, men at den har forandret sig meget, siden jeg var ung, kan jeg nok se, du har meget mere bevaret din gennem Aarene; man forandrer sig jo ogsaa fra det ene Alderstrin til det andet, forhaabentlig kan man bruge Udtrykket, at man udvikler sig, det mener jeg da, at jeg har gjort. Synes du ikke, at man lærer meget af sine Børn? Jeg tror, Mor gjorde det. Tiderne forandrer sig, og Generationerne med dem, maaske det saa har sin Betydning, om den ældre Generation kan faa Øje paa det gode, de nye Tider har bragt, i Stedet for konservativt at se skævt til al Forandring. Hvad Bibbe har betydet for min Udvikling i de sidste 30 Aar, det er ikke lidt, og ikke mindst, hvad det rent menneskelige (etiske) angaar, for hun er ogsaa – ligesom Janna – et første Klasses Menneske, som en af hendes Venner fra Ungdommen sagde om hende. Ja, Dis, vi er rige, naar vi har saadanne Døtre.
Mens vi taler om ens Børn –. Det er saa mærkeligt, at Manse i den Uge, der er gaaet, siden Lisbeth kom, ligesom har forandret Væsen imod os – Agraren og mig. Det er som om al hans Irritation mod os er borte. Det kan ikke skyldes direkte Paavirkning fra Lisbeths Side, for hun ved næppe noget om, hvordan det har været, men et eller andet ved den Forandring, der er sket her ved deres Ankomst, vi er jo bleven mere adskilte nu. De har i denne Uge arbejdet af fuld Kraft oppe i den store Stue, en Kakkelovn er sat op – den er ikke ret stor, men varmer udmærket – de har malet Væggene oven paa Tapetet og hængt Billeder op; nye Gardiner er hængt op, korte mellemblaa Fortræksgardiner af et lidt svært Stof. Der er bleven henrivende. De har bedt Nisleverne og Andekærerne til Aftenkaffe i Morgen, ja, og vi er da ogsaa bedt, sagde Lisbeth smilende. Der har ikke været Gnist af Disharmoni i den Uge, de har været her, og jeg er sikker paa, at det vil der heller ikke blive.
2
27-1-59
Heldigvis kan den lille Pige (8 Aar) og jeg lide hinanden, hun kommer tit herned og vil spille et eller andet Spil med mig. Jeg skrev vist til dig, at Manden endelig bekvemmede sig til at skrive under (paa et eller andet) og efter det, tillod Sagføreren, at Lisbeth flyttede her ud, hvad der jo er meget naturligere end at hun var hos sin Mor, der er gift igen, saa der altsaa er Stedfar, der ikke er altfor sympatetisk. De kom i Dag for en Uge siden, og som du vel kan tænke er det dejligt at faa et Kvindfolk i Huset, som tager sig af det hele. Og hun er vældig sød – og dygtig – hun tager sig saa meget af, om Agraren og jeg faar, hvad vi ønsker af Mad og anden Forplejning. Men det bedste ved det hele er da at se Manse saa glad og – ”Gid det maa vare rigtig længe!” Sussi, som den lille kaldes, hun hedder Susanne, er saa glad ved Manse, der jo er Børneven; det er altid mærkeligt at se som Børn hænger efter ham, skønt man aldrig kunde se, at han var særlig indladende mod dem; men baade Lise, Erik og Troels har altid taget ham som en god Kammerat, og det gør Sussi altsaa ogsaa. Ja, Lindøgaard har forandret sig til det bedre. Desværre er det lille Gæstehus, der jo er modJor [”jor” overstreget] Nord et koldt Sovested for Lisbeth og Sussi; men de lukker lidt Varme ind fra Stuen og Lisbeth siger, at det er ikke for koldt. Maatte den milde Vinter holde sig! Det ønsker jeg ogsaa inderligt for din Skyld. For os her – Agraren og mig – spiller det ikke saa stor en Rolle, for vi har altid dejlig Varme her i Stuen og i vores Sovekam. – Manse har købt en Radio til deres Stue, for han kunde ikke nænne at tage den fra Agraren, der jo har en Del Glæde af den. Han har ogsaa købt en splinterny flot Cycle til Sussi og saa snakker han om Fjernsyn. Gud Fader bevares at give 1800 Kr. for saadan et Bæst. Han siger, at der er et eller andet om Eftermiddagen for Børn, og at det tildels er derfor, han vil anskaffe en. I det hele taget gør vi alle, hvad vi kan for at Sussi skal blive glad ved at være her, nu da hun er berøvet sin rigtige Far.
Dette var en Afbrænder! Jeg stod op i ordentlig Tid for at skrive dette Brev færdigt inden Posten, og saa har her været selskabeligt hele Tiden. Først kom Manse og Lisbeth til en lille Passiar
Posten
F[ulæseligt]
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Andekærerne må være Laura/Bibbe Warberg Petersen, hendes mand og barn, for de boede på Andkærgaard mellem Kerteminde og Nyborg. Det vides ikke, hvem Nisleverne var, men de kom formodentlig fra Nislev.
Adressen er skrevet på kuvertens bagside
Adressen er skrevet på kuvertens forside
Lars Christian Balslev
Adolph Larsen
Axel Müller
Janna Schou
Albrecht Warberg
Laura Warberg
Erik Warberg Larsen
Lisbet Warberg Larsen
Lise Warberg Larsen
Laura Warberg Petersen
Troels Warberg Petersen
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB2608
Nej
Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Astrid Warberg-Goldschmidt