Menu

Fynboerne

1914-08-25

Afsender

Mads Rasmussen

Modtager

Fritz Syberg

Dokumentindhold

Mads Rasmussen vil ikke kunne komme til et møde i Faaborg foreløbigt. Han takker for Fritz Sybergs smukke tilbud og håber, der nu kommer rigtig gang i arbejdet på museet. Han har indrettet et foreløbig plads til malerierne i et rum mellem museet og hans egen ejendom, for at de skal stå bedre, end de har gjort på loftet.

Transskription

25' August 1914.

Kære Herr Fritz Syberg :

Tak for Deres venlige Brev af 19' ds.

Under disse vanskelige Forhold komme jeg ikke til Faaborg foreløbig, saa det vil vist ikke kunne lade sig gøre at faa det af Dem omskrevne Møde med det aller første. Jeg bringer Dem min hjerteligste Tak paa Museets Vegne for Deres smukke Tilbud. Jeg haaber nu, da vi er over Vanskelighederne med Pudsningen, at der skal komme rigtig Gang i Arbejdet paa Museet.
Jeg er ikke glad ved at have Malerierne staaende paa Loftet, og der bliver nu indrettet foreløbig Plads til dem i et Rum mellem Musæet og min Ejendom, hvor de staar mere sikkert.

Med venlig Hilsen fra min Hustru og mig forbliver jeg

Deres hengivne
M Rasmussen

Fakta

PDF
Brev

Datoen fremgår af brevet.

Det "smukke tilbud" som Mads Rasmussen omtaler er formodentlig Fritz Sybergs tilbud om at forære nogle malerier af Fridolin Johansen og Leon Ehlers samt hans egen buste af Anna Syberg til museet, jfr. Fritz Sybergs brev af 19. august 1914 til Mads Rasmussen.

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 31