Menu

Fynboerne

1920-05-25

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Johan W. Larsen sender penge for nogle malerier han har købt.

Transskription

Odense, d. 25. Mai 1920. –
Tværgade 23. ¹

Kære Frue! –

Da jeg sidst besøgte Deres Mand, talte jeg om at ville sende Penge for nedennævnte Billeder, som jeg i sin Tid udvalgte blandt de Ting, der skulle udstilles hos N. Bang.
Hr. Swane bad mig da sende Pengene til Deres Adr. i Kerteminde, og det er den Anmodning, jeg herved har den Glæde at opfylde. – Jeg valgte den Gang:
Siddende Pige.Tegning 20. –
Margrethehøi v. Helsingør ” 20. –
Kalve v. Stranden.Vandfarve.. 50. –
Siddende Pige.Tegning(”Skyer”) 15. –
Portrætstudie Farvekridt.. 10.-
Ialt for: 115. Kr.

Som vedlægges.-

Hr. Swane stillede mig i Usigt, at De og han ville besøge mig en Gang i Sommer, naar Hr. Swanes Kertemindeophold var begyndt. – Det ville glæde mig overordentlig, om en saadan Visit kunde komme i Stand – helst en Søndag, hvor jeg er hjemme hele Dagen. –
Jeg haaber, det bestandig gaar fremad med Hr. Swanes Helbred – da jeg var der sidst, talte han om, at det nu endelig var begyndt at bedres føleligt –
Jeg selv gaar i denne Tid midt i en temmelig alvorlig Hjærte og Nervehistorie, der bl.a. forbyder mig alt Arbeide de første 3 -4 Uger. Det er saa meget desto mere kedeligt, som vi netop i denne Tid har meget travlt paa Kontoret. –
Med venlig Hilsen til Dem selv, Frue, beder jeg Dem sende Hr. Swane ved første Lejlighed mine Hilsener og bedste Ønsker om Bedring. –

Deres ærbødigst
Joh. W. Larsen

De ser af Skriften, der bedes undskyldt, at jeg ikke har haft ved en Pen i lang Tid. JL.

Fakta

PDF
Brev

Da

Fremgår af brev

Christine Swane boede midlertidigt hos Alhed og Johannes Larsen efter sin skilsmisse. Hun var blevet udskrevet fra nerveklinik i april 1920.
Det er uvist hvilke malerier, der er tale om.

Odense

Fremgår af brev

Kerteminde

Fremgår af indhold i brev

Niels Bang
Sigurd Swane
  • Kerteminde Danmark

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv