Menu

Fynboerne

1911-05-29

Afsender

Anna Syberg

Dokumentindhold

Anna Syberg savner meget af få underretninger om stort og småt fra Ernst Goldschmidt, efter at familien Syberg har taget ophold i Pisa i Italien fra nov. 1910.
Zartmann og Poul S. Christiansen opholder sig også i området.

Transskription

29/5 1911 (Pisa)
Kære Ernst Goldschmidt
Dette Brev for om muligt at have et Par Livsytringer ud af Dig. Du maa passe dine Venner i Landflygtigheden. Vi ved intet om Dig uden det Officielle, som vi kan snuse op ved de enkelte Numre af Politiken vi undertiden faar tilsendt. Hvordan har Du det? Er Du rask? og hvad synes Du ellers om Tilværelsen, send os nogle Kunstblade. Hvad maler Du?
Kommer Du engang sydpaa maa Du besøge os. Vi har lejet en Lejlighed og købt det nødvendigste af Møbler. Vi bliver vist her i Pisa et Par Aar. Frits maler Aquareller fra Arnoen og de gamle Broer. I Vinter var Landskabet dejligt, og han malede mange smukke Aquareller uden for Murene. Zartmann og Christiansen er i Marinaen, og vi ses jævnlig. Nu venter jeg Brev fra Dig omgaaende, ellers tror jeg Du er fornem, ligegyldig, troløs, optaget og alt andet ækelt - Idag skriver jeg ikke mere, for Du bryder Dig maaske slet ikke om at faa Brev.
Mange Hilsener fra Din hengivne
Anna Syberg.
Pisa Via S. Lorenzo 16.

Fakta

PDF
Brev

dansk

Datoen fremgår af brevet.

Renskrevet på skrivemaskine af ukendt person. Det er uvist, hvor originalbrevet befinder sig. Der er transskriberet efter kopien.
Familien Syberg bor og arbejder i Pisa nov. 1910 til maj 1913. Størstedelen af tiden bor de på 2 adresser på Via San Lorenzo, der pudsigt nok er opkaldt efter samme Laurentius, som sognekirken i Kerteminde har som skytsengel,
Arno er navnet på den flod, der løber igennem byen Pisa.
Marinaen: Marina di Pisa på italiensk.

Pisa
  • Via San Lorenzo, Pisa, Italien

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv

Boet efter Peter von Syberg, barnebarn af Anna og Fritz Syberg.