Menu

Fynboerne

1893-07-27

Afsender

Fritz Syberg

Modtager

Anna Syberg

Dokumentindhold

Frøkenerne Larsen kommer ikke før mandag. Fritz havde tænkt at tage dampskibet til København den følgende dag, men er ikke rask nok til at rejse før på tirsdag. Han ankommer altså onsdag aften. Håber, at Anna skriver snart.

Transskription

[Øverst angivet med blyant, antagelig oplysninger fra kasseret kuvert: Til Frøken Anna Hansen. Kong Georgsvej 36 27.7.1893]

Fåborg Fredag
Kære lille T!
Det er vist noget Vrøvl jeg skrev til Dig i mit forrige Brev; hvert Fald kommer Frøknerne Larsen ikke før Mandag. Jeg gik her til Fåborg for at skrive til Dig at jeg vilde stikke af til København med Dampskibet i Morgen, men kan nok mærke jeg ikke er rask nok til at gøre Rejsen før på Tirsdag. Jeg kommer altså Onsdag Aften med Dampskibet. Desværre kan jeg ikke få at vide bestemt hvad det hedder, men det lægger an ved Kvæstusbroen og hedder vist enten Saxo, Fiona eller Horsens. Jeg kunde nok have Lyst at stikke med Toget for Nemheds Skyld, men kan så ikke få mine Syle til at strække til. Mange Hilsener.
Skriver Du ikke snart lille T. Du er vel ikke også blevet syg. Jeg skal have skrevet en Lap til Lützhøft så Du får ikke mer denne Gang.
Hilsen fra Knold og Dagmar der var her nu. Farvel lille gode T. Din dåme D.

[På bagsiden: blyantsskitser af blomster]

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af tekst øverst angivet med blyant, antagelig oplysninger fra kasseret kuvert: Til Frøken Anna Hansen. Kong Georgsvej 36 27.7.1893

Det vides ikke, hvem Frøknerne Larsen, Dagmar og Knold er.

Faaborg
Nicolaus Lützhøft

Faaborg Museum, Fritz og Anna Sybergs arkiv, breve fra Fritz til Anna i tiden 27/7 1893 til 16/10 1904.

Nej