Fynboerne
1929-05-14
Afsender
S. Høg
Modtager
Johannes Larsen
Dokumentindhold
På vegne af Hjalmar Kleis Kunsthandel rykker S. Høg Johannes Larsen for malerier til tre købere og et par stykker i kommission.
Transskription
Fortryk:
Exlibris. Kunsthandel Østergade 4. Telf. Byen 4978 København den / 19
Derefter i håndskrift: 14 5 29
Maleren Herr Johs Larsen Kerteminde
Uden Svar paa mit Ærbødige, kunde jeg formode, at det muligvis undervejs er gaaet tabt, i hvilken Anledning jeg paany tillader mig at skrive til Maleren.
Der som Sagen drejer sig om er at, 3 af mine Kunder kunde ønske sig et Billede af Herr Johs Larsen, og har bedt mig lade dem det Vide, om jeg skulde faa noget af Maleren. Jeg tænkte derfor om muligvis Maleren havde Lyst til at overlade mig et Par Arbejder i Commission, som jeg saa samtidig vilde Udstille i min Forretning hvis Vindue jo daglig ses af en masse Mennesker.
Imødekommende Malerens venlige Svar er jeg med Højagtelse Deres Ærbødige pr. Hjalm Kleis [Underskrevet] S. Høg.
Fakta
PDFdansk
Datoen fremgår af brevet.
- Østergade 4, København
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv