1958-04-08

[Håndskrevet med blå kuglepen på kuvertens forside:]
8’ april 1958
om min novelle, Metas begravelse
som ”Perspektiv” tog - (70 kroner!)
sendt den på Radioen, der antog
”Trolddom”, som jeg selv læste i radioen
Obs: jeg må gå over til den nye retskrivning
[Håndskrevet med blyant:]
9 – 4 – 1958
[Håndskrevet med blæk:]
Fru Joh. Warberg Larsen
Lindøgaard
pr. Dræby.
Fyen.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]

A Warberg Müller Hareskov

[Håndskrevet i brevet:]
Hareskov. Tirsd. 8/4-58.

Kære lille Junge!
Tak for Brevet – hvilken Begivenhed! Men noget så godt tør man ikke uden videre tro på. Tænk hvis du kom – og Bibbe – at I muligvis tilfalder mig dennegang – du må etablere Kraft, for hvor kunde det dog blive dejligt. Der er da en hel Måned til – og nu er Foråret på Vej – du kan begynde at lufte dig i Gangdøren – snuse lidt til Foråret, mon det ikke skulde hjælpe? Hvor er det spændende – hvor vilde det være begivenhedsrigt, lille Junge. Det er seks Aar siden du var her, til min 70 års, da min gode Axel endnu levede. I hvert Brev må du skrive detaljeret om din Helbredstilstand, hvoraf al vor Lykke afhænger!
Og så er der jeres Flytning. Du aner ikke, hvor jeg er nervøs, fordi det trækker så længe ud. Min Bekymring er, at I kan blive nødt til i sidste Øjeblik at tage hvad-somhelst, for I skal jo forlade Gården 1’ Oktober, ikke? Det bliver sært, at Lindøgård forsvinder ud af Sagaen, det var et henrivende og meget hyggeligt Sted – hvor har jeg ofte været betaget af de smukke Stuer – så fyldt med Kultur – Kunst Skønhed. Skade at Agraren måtte være mig så ublid, at vi ved mit sidste Besøg, hvor vi slet ikke fik talt privat sammen, at vi da måtte bestemme os til ikke mere at mødes på Lindøgaard – hvor har jeg savnet det. Men så trådte vores goe Elle jo til og indbød mig til Feriebesøg hos hende – og hvor havde vi dog i en hel lille Aarrække vidunderlige Sammenkomster der – du og Elle og jeg, undertiden ogsaa Tutte eller Lugge. Sådanne Samvær er Rigdomme der aldrig mistes og som det altid volder Glæde at tænke på. – Hvordan ser du egentlig på at skulle plantes om i helt nye Omgivelser og at skulle bryde op fra Lindøgaard? Noget må det bøde på det sidste, at A.P. Møllers Meriter alligevel havde gjort Opholdet der umuligt; og jeg véd, du finder Trøst i, at så mange får Bolig og Levebrød i den tabte Idyl.
Du kan tro, jeg praler til højre og venstre af, at min 85 årige Søster er begyndt at skrive i Bladene og at holde Foredrag om Arkæologi. Kineserne vil frygtelig gerne træffe dig, så de kommer nok på en Lynvisit Søndag – kom dog så tidligt I bare kan! Jeg tager med Tak imod, at I medbringer mad, som er mit meget svage Punkt, der stadig gør mig helt vild af Forfjamskelse, hvorimod jeg er helt med på Serveringen – samt Kaffe, Vin og den Slags – Cerutter jo! Næh – jeg tø_r ikke glæde mig endnu – jeg holder igen af al Magt, når den vil bruse op, Glæden. Lige et á propos om Arkæologi. Nu har jeg også læst Aku-aku, det er vist den allermest
2)
interessante af alle de Rejsebøger, jeg har læst. Og hvor har det meget at sige, hvordan de kan fremstille det, så éns Indtryk bliver levende – det kan Karl Eskelund også. Derimod har jeg læst en Bog om Kina af en Arkitekt Prip-Hansen, udgivet af hans Enke. Jeg ærgrede mig over, at der kom så lidt ud af et så godt Stof, men han var jo også af Missionærblod – efter Pripnavnet at dømme. Så læste jeg en Bog af en _Oberst Clarck, som trængte ind i Perus Urskove, hvor han traf og studerede Hovedjægere og især Medicinmænd; han fortæller en Masse om deres lægende Urter og forbløffende Helbredelser – f. Ex. af Spedalskhed. Han søgte og fandt Eldorado, Inkaernes Guldfelter, ja den var egentlig vanvittig spændende – bedre end alle Kriminalromaner, som jeg da også kun nyder som Opium, når Tilværelsen har nået til et Nulpunkt af Mørke. Så linder den Slags, og når man så til at få Kvalme, er man helbredt for en Tid da.
Dette var et Sidespring. Og nu til Lugges 80 års. Bibbe har ikke Brødbakker, så nu er vi ude at svømme. Men hun siger, at der i Handelen findes mange smukke af Bast, Pedirør (?) – o. lign. Det kan Bibbe vel klare for dig i Odense? Jeg giver hende så en Ting fra Janna, det må gå af på de 100 Kr, jeg har lånt hende, så det kan blive en flot Ting. Du fik vel Nussets Brev om, at Jespers Skål var sendt rettidigt – hun skrev til dig i god Tid, siger hun. –
Dernæst skal du høre lidt om Påsken.
Peter G. kom om Onsdagen, til Middag Kl 6. Jeg havde lavet en helt ny Ret, Opskriften fra Ib. Søvnløse Nætter gik forud. Gang på Gang ringede jeg til Ib med nye Spørgsmål om de mange Detaljer (han er jo Mesterkok!) – men Kl 6 var da alting færdigt og Peter kom. Næsten i samme Øjeblik trådte Kineserne ind ad Døren. Jeg var lamslået. Retten var beregnet også til Skærtorsdag og Langfredag - og på det Tidspunkt (Onsdag) kunde jeg jo ikke skaffe mere Mad, så jeg sagde til dem: hvis jeg nu havde kunnet spørge Jer, om I vilde spise med – ” ”så vilde vi sige ja Tak”, afbrød de begge.
”Jamen - - ser I - - ”osv. Jo, det forstod de så godt. ”Men Chi-yun – vil du ikke smage på Retten for mig, det er en Debut, jeg har kaldt den: ”peruviansk Machette” – I må smage begge to”. Det gjorde de – og fandt den herlig – stolt var jeg, for hun har lige udgivet en Kogebog hos Gyldendal – og saa gik de. ”Vi kunde da godt have bedt dem”, sagde Peter, ”så skidt med de andre Dage, vi finder nok på noget”. Dog gjort var gjort – gået var de.
Skærtorsdag var stille og fredelig hele Dagen, vi læste, småsnakkede, hørte en Smule Radio. Men henad 8 om Aftenen banker det på Gangdøren! Jeg for ud i Gangen – her er det en Begivenhed, når
3)
nogen banker på Døren! Jeg hører en munter Fnisen – og ser to Flaskehalse stikke op bag Ruden. - - -?
Så var det lille Nille, stadig fnisende – derefter Janna, Ib og endelig René, Mesterkokken både fra min 70 og 75 års – og hans smukke Kone, Yrsa. De havde en Flaske Vermunth med – Nilles Flasker var Æblemost. De vilde knapt nok lægge Tøjet, skulde strax afsted – var kommen i Renés Varevogn, hvor Janna Ib og Nille havde siddet i det mørke Madrum. Men de lagde Tøjet og – blev i 2½ Time! Sådan morede vi os. René er elskelig, men Kommunist, og du aner ikke, hvor det var kosteligt, da der udspandt sig en kommunistisk Diskussion mellem René og Konvertitten Ib! At høre den før så brølende Løve sagtmodigt gå imod sin tidligere Kampfælle, mens han stadig skrumpede mere og mere ind i sit Sofahjørne – det var alle Pengene værd! Nå, det kom da ikke til Blodudgydelser – René hører ikke til de brølende Kremlianere, han er et elskeligt Menneske.

Langfredag – Kl 1 – skulde Peter og jeg netop – for (anden Gang) nej 3die [”nej 3die!” indsat over linien], sætte os til Bords med den peruvianske Machette, da – Kineserne indfandt sig!!! Men denne Gang indbød jeg dem aldeles ufortøvet til at spise med – idet jeg hurtigt i Kælderen hentede en Dåse Oxekødssuppe, hvori jeg blandede noget Urtesuppe m. Grønsager om Aftenen før.
Vi sad i det varme Køkken og – de lovpriste Maden i høje Toner! Ovenpå kom så Moccaen og Tobakken.
Ud på Eftermiddagen tog begge Hold afsked. Da måtte jeg ty til en Kriminalroman – her blev altfor tomt og stille, ikke muligt at finde Balance i Ensomheden på anden Vis.
Påskelørdag kom Energien atter op i mig, og jeg skrev vedlagte ”short story”, sendte den til mine strenge Kritikere, Sjums og Peter P. Rohde og – var meget spændt, ja så spændt, at jeg ikke kunde tage mig noget for, men overvandt min Skræk for at komme uanmeldt – og gik hen til Kineserne. Chi-yun gik inde i det henrivende lille, lavloftede, tilbyggede Spisekøkken, med Møbler og Vægge af Palisandertræ – og alle moderne Opfindelser (som hos Gudrun), hun var ivrigt optaget af at lave en kinesisk Ret, og de bad mig begge om at blive til Middag.
Foruden mig var der ”Tante Elly” – en yngre Enke efter Karls Morfar, Forfatteren Johs. Bech, kultiveret og livlig, så vi havde det dejligt. Karl fulgte mig hjem, og tænk, det viste sig
4)
at være en herlig Forårsaften – mild, stille og duftende af tusinde spirende Vækster. Han tog mig under Armen, og vi snakkede så storartet sammen. Jeg lærer meget af ham, hvad Forfatteri angår.
Hele den grå og kølige Påskedag tilbragte jeg med at maskinskrive min lange Novelle ”Trolddom”, da alle Exemplarer var sendt ud og ikke returneret. Pokkers også, at jeg er bleven Svigermor til Peter P. Rohde – ellers var den kommen i ”Vindrosen”! Men det må ikke kunne siges, at han som Redaktør favoriserer Familien. Hvor vilde jeg gerne have været i ”Vindrosen”!
2den Påskedag – den allerførste solskinsfyldte Forårsdag, tog jeg efter Indbydelse med 10 Bussen til Bagsværd og deltog i deres altid overmåde hyggelige Morgenkaffe. Rødternet Dug med en Buket Birkegrene og to store franske Anemoner, en rød og en blå. Desuden alle deres små søde Påskesager, fremstillet af dem selv, Nilles henrivende Høns, malede og dekorerede Påskeæg af udpustede Æg o.s.v. o.s.v. – meget festligt. Og strålende Solskin i Haven udenfor.
Da Lillemor senere skulde hvile, sad vi andre fire oppe i deres lille Stue og fik en lang Snak. De havde Dagen før besøgt Mette Schou og hendes Datter Marianne (19 Aar), som er Jannas Halvsøster. Hun kan – som sin Fader Buf – ikke finde ud af, hvad hun vil være, går fra det ene til det andet – ganske som Buf. Det drøftede vi meget og var enige om, at i vore Dage må de Unge have en Uddannelse – da ikke engang Ægteskabet mere er en betryggende Havn, tværtimod – en Dag står Moren alene med de uforsørgede Børn, Manden væk, og hvad gør så Konen uden Uddannelse, det ses ofte og er ikke nemt.
Senere igen gik Nus, Nille og jeg en ovenud dejlig Tur ned til Bagsværd Sø, som så dejlig ud med den snedækkede Sø og de mørke svulmende Skove på den anden Side – varmende Sol over hele Landskabet – Svaner, Solsortfløjt, Bogfinker, ”Gæslinger” – Åh! For mig der knap har været ude i denne Vinter, var det en hel Genfødelse.
Desværre måtte jeg hjem med 5 Bussen for at fylde på min Caldo – tænk, så var den endnu halvfyldt! Jeg havde skruet den noget ned, og så bruger den jo mindre, og dog var her varmt over hele Huset, skønt alle Døre stod åbne. Jae, når det bare ikke
5/
er koldt udenfor, så er min Caldo altså upåklagelig, men det er jo i Kulden, den burde varme. Af en Seddel i Postkassen så jeg, at Kineserne havde været her – dem gik jeg så glip af.
Og så er vi nået til i Dag, Tirsdag efter Påske. Doktoren kom med til Skuespil, som han har indøvet og forbedret, det skal jeg snarest i gang med.
Og så - nu kommer en lille Rosin i Pølseenden – Sjums ringede fra Shäfergården. Både hun og Peter P. Rohde havde læst min Novelle og begge syntes, at den var ”aldeles udmærket”, Peter havde beklaget, at han ikke kunde tage den i sit Tidsskrift, men begge anbefaler ”Perspektiv”, og synes jeg skal sende både denne sidste og ”Trolddom”, mener der absolut er Chancer. Men - et alvorligt men – hvis de af Autografien ser, at Forf. er gammel, mister de Interessen!! De skal tro, at det er et ungt Talent, de har funden. Jeg gør det nødigt men der er ingen Vej udenom, og nu er min Tid knap, hvis jeg vil nå at komme frem. Jeg overgiver mig derfor, og er nødt til at gøre det konsekvent, jeg klarer ikke at manøvrere med to forskellige Retskrivninger. Døm mig ikke for hårdt – det betyder så meget for mig at vinde Terrain – og det vil give mig Inspiration til at fortsætte. Men uden Smerte sker dette ikke.
Sjums talte meget om Novellen (den som her følger), begge havde beundret Præstens Tale, kunde ikke fatte at jeg havde kunnet lave den. Selv er jeg godt klar over at ingen Præst vilde kunne have talt sådan – det vilde simpelthen være forbudt – det er en kunstnerisk Frihed, for at få Pointen klart frem.
Har jeg sendt dig et Udklip om og med Ernst Knipschildt? det vil jeg i så Fald gerne have tilbage.

Tusind Hilsner fra din Dis