1937-02-19

Mesinge, d. 19/2 1937.
Fru Christine Swane!
Ja, De vil sikkert se med Forundring paa dette Brev, og tænke hvem det kan være fra, men vort Bekendskab ligger ogsaa mange Aar tilbage. –
Mindes De endnu fra Deres Ungdom Scheelenborg Godsforvalterbolig, og dens Nabo, Lars Carstensen, og dennes lille Datter Agnes,- denne lille Udgave er Brevskriveren her. Mindes De, at De en hel Sommer boede derude og malede, blandt meget andet ogsaa mit lille næsvise Ansigt, jeg har nu i mange Aar gaaet med en stor Bøn til Dem; og det var ganske tilfældigt at jeg i Søndags saa Deres Annonce i Politiken. Men tilbage til Sagen; De malede den Gang flere smaa Billeder fra mit gamle Hjem, bl.a. et Parti fra Bagsiden, Møddingen og alt vort meget Fjerkræ, hvis De endnu i Deres gamle Skitser, skulde finde eet af disse Billeder, (ogsaa en Rosenbusk), vil De gøre mig en meget stor Glæde; vi har forlængst forladt [udstreget”f”] vort gamle Hjem, ( da min Fader døde); men alt hvad der har Tilknytning dertil, og fra den Tid, er de bedste Minder jeg har haft; saa hvis De vilde sælge mig eet af disse smaa Billeder vil jeg være meget taknemlig. Mindes De min Moders Forfærdelse, naar De vilde forære hende Svampe fra Skoven, istedet for bød hun Dem paa Duesteg, det forstod hun bedre. Jeg ser endnu i Tankerne, naar De og Frk Varberg kom anstigende med Shagpibe, da stod vi Børns Øjne paa Stilke, havde det været i vore Dage, var vi næppe bleven saa forbavset. For nogle Aar siden, købte jeg et Par smaa Raderinger af Deres Broder, og spurgte efter Dem, da var De til min store Sorg lige rejst derfra, jeg vilde meget gerne have hilst paa Dem, og set om De endnu Haaret i Rosenkrans. – Med Johanne Mohr har jeg stadig haft Forbindelse, og har ogsaa besøgt hende paa Taasinge flere Gange, hun er endnu mere aparte som i vor Ungdom. –
Jeg er en gammel gift Haandværkerkone her i Mesinge, men som De ser, staar alt fra min Barndom og Ungdom ved Schelenborg i lys Erindring. –
Det er næsten Synd, at De skal have Ulejlighed med at efterse alle de gamle Ting, og maaske de for længst er borte, men saa maa De tilgive min Bøn.
De venligste Hilsner fra
Deres heng. Agnes Arridsø
f. Carstensen