1896-01-17

Kjerteminde 17 Januar. 1896.

Kære Alhed!
Jeg sender her det Billede med Raagerne som jeg lovede Dem. Samtidig sender jeg et Par til Christine og Ellen som jeg jo har skyldt dem temmelig længe og saa synes jeg Johanne skulde have et fordi hun laante mig sit Værelse da jeg sidst besøgte Dem. Christine skal have det med Storken fordi hun nær var bleven jaget op for at skaffe Plads til mig; de andre 2 vil jeg bede Dem om at fordele. De maa gerne love den mest utilfredse et til, senere, jeg synes ikke jeg har noget ordentligt nu. Jeg ved ikke om De kan huske, at De truede med at sende de Bøger saa snart De kom hjem, det var den Aften De rejste fra Faaborg og det var i Gaar for 14 Dage siden. Det er ikke fordi jeg længes efter Bøgerne, hvis De bryder Dem om det maa De beholde dem saa længe De har Lyst, men jeg er begyndt at blive bange for at De kunde være bleven syg igjen, det er De vel ikke! Jeg har ingen Ro paa mig før ellers havde De ikke faaet dette før jeg havde hørt fra Dem. Bare det Billede er godt nok til Dem, som jeg fortalte Dem havde jeg lavet et til, men jeg sender alligevel det gamle da jeg er temmelig sikker paa at det er det bedste. De ved vel nok at det er samme Motiv som det ene af dem Hirschsprung købte, men hvis nogen skulde fortælle Dem at det er en Kopi skal De ikke tro det, for det er det ikke og jeg tror nok at dette i det mindste i nogle Henseender er bedre, det siger da Syberg.
Jeg har været nogenlunde flittig hver Dag siden jeg kom hjem, men i Dag holder jeg blaa Mandag d.v.s. jeg skriver Breve, jeg var nemlig til Bryllup i Gaar. Jeg har i Formiddag skrevet ind til Undervisningsministeriet da jeg har i Sinde at søge om et Feriekursus til Sommer, som Lærer ved teknisk Skole. Undskyld at jeg fylder Papiret med saadan noget! Jeg vil hellere fortælle Dem at dagen efter at De var rejst var Peter og jeg oppe i Svanninge hos Baronen og Hønset og spiste til Middag. Dog saa vi Baronens Tegninger og Aquareller; der var især 2 Aquareller af Anna og Drengen som er noget af det kønneste jeg længe har set, jeg sad og fik Taarer i Øjnene af Glæde over at der dog endnu var nogen som kunde male noget kønt. Apropos om kønt, De skriver bl.A. i det Brev til min Fødselsdag noget om at Peter og jeg skulde have været meget villige til at gaa ind paa at De ikke var den kønneste da De i Florenz var klædt ud som Herre, saadan noget Sludder har naturligvis ingen af os indrømmet, derimod er det meget naturligt at vi har sagt, at De ikke var den bedste, hvad der forekommer mig er en Kompliment ogsaa har været ment saadan. Efter denne Paranthes vil jeg fortsætte med at Peter og jeg rejste fra Faaborg om Lørdagen og Peter var saa her i Kjerteminde til Mandag Eftermiddag og selv vil jeg slutte med at bede Dem om Forladelse for at jeg gør Dem den Ulejlighed at læse saa [noget af brevet mangler] kun været paa Jagt en Gang siden Nytaar og [noget af brevet mangler] Ting, men saa [noget af brevet mangler] disse dejlige Motiver [noget af brevet mangler] af mine Aquareller. [noget af brevet mangler] har det udmærket, [noget af brevet mangler] er bleven en hel [noget af brevet mangler] træt i den sidste [noget af brevet mangler] jeg ikke har Tid [noget af brevet mangler] tage mig noget videre af hans Opdragelse før Dagene bliver noget længere. Vil De hilse Deres Familie! selv hilses De fra deres hengivne Johannes Larsen.