1894-04-06

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
No. 3
Frøken Alhed Warberg
R.V. Consolato di Danimarca
“Bella scuardo”
Firenze
Italia

Kære Be!
Du har min Agtelse i allerhøjeste Grad, baade fordi du har forholdsvis hurtigt sendt Tegninger og for deres Smukhed; jeg synes, det er aldeles nydeligt, men er jo pokkers svært at sy; man må jo egentlig betragte det halvt som Kunstsyning, eftersom Blomsterne er så levende tegnede; det værste er, at det er så aldeles rasende sent, det går nemlig ikke an at sy det med store flotte, dristige Sting, saa kommer det ikke til at ligne efter noget, man må netop sidde og pille med det; jeg tvivler på, det bliver færdigt til Sølvbrylluppet, det gjorde jeg straks, da jeg så Tegningen, men jeg syntes alligevel – hellere ikke få dette færdigt [fortsætter s. 2]
[skrevet lodret øverst på siden:]
Endnu en Gang min Kompliment for Tæppet – jeg havde ikke tænkt mig det nær så kønt og fordi du overkom at få det lavet. – Hils Onkel Lud - og Emil, når han kommer.

Og så til Slut en varm Lykønskning fra din S.
J.
[S. 2:]
end at vælge noget ikke nær saa smukt i en eller anden Retning, selv om det blev færdigt; synes du ikke ogsaa. Fru Berthelsen syntes så absolut, at jeg ikke skulde tage de inderste Blomster med, altså slette alt, hvad der skulde paa Bordpladen, både fordi det blev hurtigere og fordi hun mente det andet var for bepakket; jeg var nær ved at lade mig forlede af denne Daarskab af Magelighedshensyn, men heldigvis greb jeg mig selv i Nakken i sidste Øjeblik, så det er kommen på altsammen. Jeg syr al den Tid det er mig muligt og det er ikke saa lidt, men det bli’r ikke noget videre. Jeg fik Sendingen om Torsdagen og gik straks på Timen til Odense med det for at få det tegnet på og lede Farver ud, gik herfra Kl. 1, endte Ærinder derude gik Hjem igen og var her Kl. 7 - flinkt Berthelsen var ved at tabe Næse og Mund over mig Saa fik jeg det om Mandagen og fangede straks an; jeg har syet den ene af Smørblomsterne og er nu ved den højrøde Frugtblomst, Det er jo en Pyrus Japonika? og vi har en her i

Haven; det er storartet, at jeg har den at se efter. For Resten synes jeg [”jeg” indsat over linjen] ikke, der er Forskel (i Tegningen) på dem og så Æbleblomsterne, er det din Mening, at den ene af Grenene er en rigtig Æblegren S.u , saa er det ikke helt korrekt, da Blomsterne jo egentl. skulde sidde i Klumper, men skit – det var jo også umuligt at sy så. Tak for Forklaringerne i Brevet, dem har jeg stor Nytte af. Dem du kalder Begonier, er det dem, der ligner Tullipaner? S.u [”S.u” indsat over linjen] Sendte du ikke en af dem til Chr. Jeg synes der var sådan en blandt hendes, og de var altså lysehøjrøde, de bliver svære, da jeg ikke har Anelse om dem. Og Farven på deres Blade, er den ikke grågrøn noget lign. Tulipanblade? Mon du svarer på disse Par Ting - du gider vel ikke skrive til mig f[ulæseligt]sene, men kan du ikke til Elle i en af Mors Breve, så kan hun sende mig din Forklaring, når hun skriver til mig. – Anemonerne bliver vist svære, jeg maa se at få nogle i Odense hos en Gartner; jeg behøver ikke at lægge blaa og røde Tråde sammen til lilla (det vilde desuden blive grimt, man kan jo faa lilla Silke. Det var en lang Forklaring om Tæppet, men det er jo også et vigtigt Spørgsmaal. Jeg skal hjem i Morgen, saa tager jeg det med og viser dem det, samt faar Råd om et og andet. Chr. & Thomas kommer jo hjem; de Vrøvlehoveder, først får jeg Brev, de kommer første Søndag, så at Chr havde skrevet fejl, det var først næste – så Atter, at de alligevel kom første Lørdag Nu læser jeg tidligt med Ane og gaar til Odense, så jeg kan nå at komme med Eftermiddagstoget, altså sammen med Th. og Chr. Det glæder jeg mig vældigt til; jeg fik jo set saa lidt til dem derinde de var jo på Falster. Jeg morede mig ellers glimrende derinde i Påsken, Th. var jo fuldstændig frit gående de sidste Dage, jeg var der – Du ved vel, at han havde brækket sit Ben. Han, Bran og jeg dangderede den af sammen, hyggelige Aftener på den nye Kafé o.s.v. - Straks blev jeg lidt skuffet over den, men den kan jo for Resten heller ikke være hyggelig, når man kommer træt hjem Kl. [ulæseligt tal] om Natten og der er koldt, hvad der bidrog til Uhyggen var, at vores Døren [”en” sidst i ordet overstreget] til Lejligheden smækkede nok så lystigt, da vi kom, vi stod angstfulde nede på 4de Sal, men vi måtte jo tilsidst vove os derop; uheldigvis havde vi ingen Svovlstikker, så vi måtte rode Lejligheden igennem, inden de fandtes – først så blev vi klare på, at den var kemisk ren for Tyve og Bøller, det var kun Chr, der tilfældigvis havde glemt at lukke Dören, da hun gik.
Fredag Middag,
Ah! nu føler jeg tilfulde, at du nok ikke naar at faa dette paa din Fødselsdag, men du faar vel en Del paa selve Dagen, så du er glad nok ved at faa et lidt senere. Ja, maa jeg saa gratulere dig, lille Be – gid du må blive et helt Aar dernede endnu, det er et smukt Ønske, synes jeg. Længes du hjem? Næ, det gør du vel ikke, det er heller ikke noget at spilde Tiden med det; tænk hellere på, at du skal til Rom, det er anderledes Sjov. – Du skælder mig ud fordi jeg ikke skriver noget om Studimse, den Møgtoer; men jeg ved ikke en Kvidder om ham; han går på sit Rødkilde og passer fuldstændig sig selv, der er ikke Spor at bemærke. Men han kommer vel sagtens hjem mellem de to Hold eller Afdelinger – mellem Karle- og Pigeskolen mener jeg – for Pokker. Saa ser jeg ham vel i Tarup, saa skal jeg berette om ham – eller rettere berette Rimses eventuelle Beretninger om ham – jeg har ikke Tid til mere; jeg er saa optaget i denne Tid både af det Sytøj og af min Musik, som jeg hænger godt i med. Jeg staar op om Morgenen tidligt og øver mig, i Gaar var jeg nede Kl 6: stolt.
Vær nu ikke gal over at dette baade kommer for sent og er saa kort, naar jeg kommer hjem skal jeg stjæle nogle Frimærker, så skal du faa en Gang Brev til: jeg kan jo nok tænke mig, at du gouterer dem, når du er saa langt væk. -----
Kan du ikke, når [”når” overstreget] hvis du skriver til mig, købe en hel Del Frimærker af lille Værdi og sætte på Brevet, så der kommer flere forskellige Slags, Carl samler på udenlandske Frim. og har næsten ingen italienske. Husk det! Du kan jo også gøre det hjem til så kan de sende mig dem.

[Skrevet lodret under selve brevet:] April 1894.