Fynboerne
1929-03-21
Sender
Johanne Christine Larsen
Recipient
Astrid Warberg-Goldschmidt
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Med blæk på kuvertens forside:]
Til Dis
Til Dis
[Med kuglepen på kuvertens forside:]
18 - 4 - 2000 Bibbe W.P.
[Med blæk i brevet:]
21 - 3 - 29
Undskyld at jeg sender det i Bibbes, det gaar nok for en Gang.
Kære lille Dis!
Dette bliver kun et Par Ord, jeg er saa træt. Du kan tro, jeg føler med dig - alt det svære du lever i. Kan det virkelig tænkes, at dine gode Arvepenge skal fyldes i Harald (indirekte)? Og er det nødvendigt?? Tænk endelig roligt og nøgternt og sagligt paa det. Man maa jo sommetider her i Livet ligesom stuve sin Fortvivlelse lidt til Side mens man tænker køligt paa Tingene. At Axel lyver for dig er jo slemt nok, men glemme maa man dog ikke, at det halvt - eller helt - er for at skaane dig. Forfejlet i dette Tilfælde naturligvis, men dog for at skaane dig. Og at det maa være utrolig svært at sige nej til en Broder, der kommer og fortæller at han sulter og maaske ogsaa virkelig gør det, hvis han ikke hjælpes. - Du kan ikke faa hans Forhold lidt undersøgt?? Hvis han blokker Axel for selv at flotte sig er det da for galt. Og hvad saa, hvis dine Arvepenge er brugt op hvad vil han saa falde tilbage paa?? Har I Ægtepagt?? Brug for Himmelens Skyld din Forstand, søde Dis, og tag det saa roligt det er dig gørligt. - - Du skriver et Sted: Regningerne myldrede ind mens han var syg. Men hvilke? Jeg kan jo ikke andet end mene, at hvis Axel giver sin Broder 3 Kr daglig, saa maa Axel til Gengæld sætte sine private - personlige - Fornødenheder ned til et Minimum. Er det umuligt tror du, at faa ham til at lade være med det Tagen paa Kredit? Kunde du ikke sætte et Ultimatum netop i det Spørgsmål?
Har I ikke Ægtepagt, risikerer du jo hele dit Indbo - alt! -
Du maa virkelig ikke ofre en Tanke paa Bibbes Paaskeferie - husk jeg anede jo ikke alt dette, da jeg skrev og vidste ikke at det skulde uden den store Flytning, vidste ikke at Fru Weirøe ikke vilde bespise Jer, vidste ikke at Nus ikke kunde være hos sin Far - og saa er det jo ikke Spor af vigtigt med den Rejse, vi havde hende jo i Julen og faar hende saa længe til Sommer du maa da kende mig nok til at vide, at jeg ikke virkede om hende paa Bekostning af dig? Men sæt dig ind i min Tankegang: for at tilbringe et Par rolige Dage i Hareskoven du og Axel alene uden Madlavning - er du med - det kunde du under rolige Forhold godt have gjort uden nogen Bryderi. Som Sagerne staar er det jo en simpel Umulighed og nu tænker vi (jeg mener du) ikke Spor mere paa det.
Tusind Tak for Tieren? Det var alt for galt lille Dis men han bliver jo ovenud!
Nu maa jeg i Seng, har Masser om Ørene i denne Tid. Jeg skriver igen saa snart jeg kan. Hils Axel det Skind, det gør mig nu ondt for ham. Flere Hilsner til dig selv søde Dis fra din Junge
[Indsat øverst s. 4; på hovedet:]
Kakkelovnene sælges ikke, de tilhører Grevskabet.
Facts
PDFDa
At kakkelovnene ikke skulle sælges må handle om, at Albrecht Warbergs efterfølger som godsforvalter under grevskabet Muckadell, Otto Emil Paludan, døde 5. feb. 1929. Han boede på Erikshaab, som tidligere havde været Warberg-familiens hjem gennem mange år. Eftersom Paludan var enlig og uden arvinger, blev der afholdt auktion over hans ejendele.
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB8397
Nej
Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen



