1890-09-21

Kjerteminde den 21/9 90

Min kjære Johannes!
Hvordan kan det dog være at du hverken skriver eller kommer ?
Igaar Lørdag telefonerede Oppermann, at han kom med 8 Posten, Faer Georg og jeg var ved Posten for vi troede sikkert, at Du var med. Oppermann blev jo helt forbavset over at Las ikke var hjemme til Jagten.
Vi bleve da enige om, at naar du ikke havde skreven saa kom du, saa var vi ved Posten imorges – nej, nu maa han komme til 3 Posten, saa vaager han og skal sove lidt i Formiddag, men nu den samme Skuffelse –
Johannes jeg er meget bange, at Du er syg, men saa bed dog Sygeplejersken eller Rasmus om at skrive og da du er en god Søn saa lad mig ikke gaa i denne Uvished, jeg ventede allerede Brev i Torsdags og hver Dag siden for at høre hvordan den stakkels Syge har det
Ja min kjære Ven nu maa jeg fortælle dig at her skal være Klapjagt imorgen Mandag, men jeg har slet ikke Lyst at skrive mere, naar jeg ikke veed hvordan du har det
Saasnart du faar dette maa du skrive saa kan vi da i Morgen tidlig faa Brev ja du kunde jo komme i Aften oh hvilken Glæde! Jeg bliver jo leet ud naar jeg er bange, derfor holder jeg min Uro hos mig selv
Lev nu vel og Gud Fader bevare Dig kjære Johannes
Din bedrøvede Moder