Menu

Fynboerne

1898-06-10

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 10 Juni 1898.

Min egen søde Kæreste!
Det var en stor Glæde for mig at faa Brev fra Dig i Morges, og oven i Købet et i Eftermiddag. Jeg skrev ikke i Aftes, fordi jeg var ked af at jeg ikke havde faaet Brev fra Dig i 2 Dage og saa syntes jeg at jeg malede daarligt i Gaar Eftermiddags men i Dag synes jeg det er blevet lidt bedre, bare det [noget af papiret mangler]a blive et kønt Bille[de liges]om det Du drømte [om. Jeg] kommer altsaa paa Mandag og jeg skal gøre akkurat som Du vil. Tror Du, at Du kan hente mig ved Stationen? Fader skrev under paa Attesten nu i Aften, saa ska[noget af papiret mangler] have løst Kongebrev sagde han, nej der er lyst for os sagde jeg, hvad Fader og Moder lod til at finde mærkeligt, da de ikke havde hørt noget om det, men saa til min store Forbauselse begyndte de begge to at tale om at jeg jo saa skulde have en Kjole og sort Tøj. De mente at jeg umuligt kunde blive gift ellers og blev forargede da jeg stak dem det graa Tøj ud, jeg maatte [noget af papiret mangler]kelig til Skrædderen [noget af papiret mangler] bestilt et Sæt, og d[noget af papiret mangler] ingen af mine Ar[noget af papiret mangler] der hjalp før jeg kom frem med det sidste, nemlig at det er Fredag Aften og at jeg rejser Mandag, det hjalp, men de syntes ikke om det. [noget af papiret mangler] imidlertid gjort mig lidt usikker, men mener Du ikke godt det kan lade sig gøre har Du tænkt Dig andet? Det blaa er ikke pænt nok. Tror Du Dine Forældre venter sig andet? saa maa Du forberede dem, Du ser jo der er ikke Tid til andet nu. Jeg skal nok huske at faa begge Attesterne med. I Formiddags var jeg ude i Marken og stikke Tidsler jeg synes jeg maa have lidt Motion imellem de [noget af papiret mangler]der og det er en ganske [god Be]skæftigelse og i Efter[middag] var jeg i Vandet igen efter at jeg havde malet det er dejligt at kunne gaa ud i Stranden hver Dag. Der er mange Nattergale i Svanninge men det er jo snart ved [den] Tid de holder op med at synge. Du kan ikke tænke dig hvor jeg blev glad ved Dit Brev i Morges. Jeg var bleven bange for at Du ikke kunde lide mig og jeg holder saa forfærdelig meget af Dig, jeg elsker Dig og glæder mig meget til at se Dig paa Mandag. Træskomanden fra Nyborg var her før for at se paa Skiven, det haster ikke med den sagde han. Jeg skal ud at gaa en [Tur] med Uglen om li[dt har] jeg lovet hende. [noget af papiret mangler] nu skrive til mig, det kan jo ikke hjælpe at jeg skriver mere, da I jo ikke faar Post om Søndagen, det gør vi. Mange kærlige Hilsner fra Din hengivne Jeg elsker Dig Johannes Larsen

[Min] egen søde Kæreste!
Efter at jeg havde lukket Brevet er jeg kommen i Tanker om at jeg alligevel skriver til Dig i Morgen, kan Du saa være rigtig sød og skrive til mig baade, jeg havde nær skreven badde i Dag og i Morgen eller baade i Morgen og paa Søndag, set sidste ser jeg nu kan jo godt lade sig gøre vil Du ikke nok. Jeg holder forfærdelig meget af Dig.
[Din he]ngivne
Johannes Larsen.

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien