Fynboerne
1938-02-11
Sender
Elena Larsen
Recipient
Johan Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Torsd. 11-2-38
Kære Lysse!
Hvis det ikke var fordi du selv er en slem Sjisky til at skrive vilde min Samvittighed vist være noget anløbet, men det er den altsaa ikke nu. Petermanden er derimod flink og skal have et Kys for sit Brev. - I Aften har jeg den 1ste Friaften siden jeg kom og vi skal have os en hjemlig Bridge. Jens og jeg er lige hjemkommet fra Magisterens, hvor vi drak Chokolade med Mudi, Bes, Lumme & Tim ["& Tim" indsat over linjen], Grete & Søn, Mornine og Datter, der lige er hjemvendt fra et 2 Maaneders Ophold i Åre. Til April tager hun Ophold i Stockholm for at tage sin Uddannelse der, her i Byen gaar det for langsomt; her har de været 1 1/2 Aar om at lære hende 3 Øvelser og vil endnu ikke lade hende synge Sange; nu vil det vise sig om Svenskerne kan faa hende til at kvinkelere i en Fart. Peders lille Dreng kastede sin Kærlighed paa Jens og klyngede sig til ham og grabbede paa ham til hans store Fortrydelse, han krængede Mund og var paa Hylepunktet; saadan en Barnerumpe var ikke noget for ham. Forresten har han talt med hans Maj. Kongen af Danmark i Dag. Han var ude paa Langelinie i Sisses Vogn og holdt ved Pavillonen; da Kongen kom forbi holdt han sin Hest an og sagde idet han bøjede sig ned mod ham: Det var en kæk Dreng. Sisse svulmede af Stolthed. - I Tirsdags havde vi en vellykket Aften med Farfar, Karl Schou og Hubert, Hubert kører os hjem i Kylles Bil, han har solgt sin egen fordi den stod foran en Hovedreparation; nu har han Mod paa en BMW, men Kapitalen mangler. Det er ikke godt for ham at være Vognløs især da han bygger i Ordrup. Vi skal ud og se hans Byggeri i Morgen, Mor og jeg. Det er sandt, kan du ikke sende mig Motboken i underskreven Stand, saa vi kan faa en Dram med os hjem? - I Gaar var Jens og jeg til Middag hos Grete Bjerregaard sammen med Howitz og paa Søndag skal vi sammen med Las ud til Uglen. Du kan se jeg ligger ikke paa den lade Side. - Mange Hilsner til jer begge fra Mosh.
[Indsat s. 2 langs højre margen; lodret:] Altsaa Motboken med omg. Post.!!
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Else Birgitte Brønsted
Grete Brønsted
Hans Brønsted
- Howitz
Jens Larsen
Johannes Larsen
Peter Andreas Larsen
Christine Mackie
Elisabeth Mackie
Elisabeth Neckelmann
Marie Neckelmann
Hubert Paulsen
Karl Schou
Christine Swane
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Elena og Johan Larsen