1905-03-31

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Astrid Goldschmidt
St. Pauli Kyrkogatan
Malmø
Skåne

[På kuvertens bagside:]
Poststempel

[I brevet:]
Dosseringen d: 31de Marts.

Kære Astrid!
De er alle saa henrykte over, at Du har faaet Uglen med i den Udstilling; her laa Brev til Alhed i Aftes med dette til Dig i. I Gaar ved 12 Tiden fik jeg Telegram at Kjerteminderne vilde komme i Aftes. Jeg skulde til Thora og gik paa Vejen op og bad Christine og Madsen om at gaa paa Banegaarden. Sidsel var ude. Jeg havde Aftensmad til dem alle, Elisabeth kom for at læse, blev her til 11½, da de alle gik. Las og Alhed sov udmærket paa mit Pulterkammer, var paa ”den frie” i Formiddags, spiste Frokost med P. Hansen et Sted i Byen, han er jo vældig rig for Tiden. Kl. 2 skulde Christine mødes med dem ved Charlottenborg og med dem ind at see paa Malerier og paa de Kongelige. Saa er de alle her til Middag paa en vældig Oxesteg, som Alhed havde med til mig foruden 2 Snese Æg og et stort Stykke Salt Kød. Lille Alhed har sovet i Haven, jeg glæder mig til at faae dem samlede her – savner Eder. Stakkels Thora er det kun simpelt med; Dr. Schou har for 3-4 Dage siden undersøgt hendes Lunger og sagt at der er lidt i Vejen med dem og at hun muligvis ikke maa amme, hvad hun har været saa forknyt over. I Gaar havde hun nu tilmed faaet stærke Smerter et Sted i Underlivet og laa med varme Omslag fra Aftenen før, havde Feber i Gaar Morges og kunde intet spise, havde faaet Lov at være fri. Jeg maa hen til Wilhelm i Aften og høre til hende, han er saa grulig forknyt. Nu har de bestemt derude, at hvis de paa nogen Maade kan undvære Frøken Fenger, saa skal hun følge Thora hjem og være der til hun selv kan passe Barnet og Huset; i hvert Tilfælde en Sygeplejerske skal hun have. Vi er ogsaa vis paa, at naar Lægen har sagt, Thora foreløbig maa amme den lille, saa er det bare et Tidsspørgsmaal og Fr. Fenger vil saa nok vænne hende til Flaske, mens hun er der. Vi er meget kede af det for stakkels Tutte og Gud veed, hvad det nu er for Smerter i Underlivet. Den lille er rolig og god heldigvis. Naar Th. kommer hjem skal hun paa Fedekur og meget i frisk Luft, saa hun maa jo have en til at passe Barnet. Der er aldeles ikke Tale om at komme op endnu. – Jeg tænker saa meget paa, naar Du kommer og er sammen med dem her; Kjerteminderne bliver nok ikke ret længe, da Las er ivrig efter at male paa et stort Billede. Kommer Du ikke, mens Alfred er i Leipzig? Herinde kan jeg jo ikke have Dig, Pan derimod godt. Chr. er endnu hos Magisterens. Puf er sød og morsom; var saa henrykt ved at gense alt her, er med Sidsel ”paa Gaden” og slaar mangen en Snak af med hende i Køkkenet. Saa Farvel lille Putte! Jeg tænker ogsaa meget paa, om I nu kan faae opsporet en dygtig Læge og gennem ham en Jordemoder.
Mange Hilsener til Eder begge fra Muk og Mor.