Fynboerne
1899-12-01
Sender
Ellen Sawyer
Recipient
Laura Warberg
Document content
Awaiting summary
Transcription
Dec. 1 99
Kære Mor!
Det er rent utroligt, som Tiden løber her, - at vi allerede har December. Vi har endnu slet ikke haft Sne eller stadig Kulde, så det forekommer slet ikke som Vinter. Det bliver underligt for mig, når Julen nærmer sig, - jeg må se så vidt mulig at glemme at det er Jul. Her lægger de knap Mærke til den, - kun én Helligdag, og den helligholdes mindre end en almindelig Helligdag ["Helligdag" overstreget]. Søndag. – ”Feststemning” er noget, der ikke ligger for Amerikanerne, - som f. Eks. i går ”thanksgivingsday”, den største Helligdag i Aaret, - og man mærker den knap. Hvad de mangler, er Traditioner, - Respekt for de gode gamle, nedarvede Skikke, - samt Begreb om hjemlig Hygge. Jeg tager ganske sikkert ikke Fejl i, at dette er fælles for den alle ["den" overstreget; ”alle" indsat over lilnjen] typiske Amerikaner. Man kan se denne Mangel på Hyggesans med et halvt Øje på den Måde, de indretter deres Huse: Et ”parlor”, som er forbeholdt Fremmede, og som svarer til vore Bønders Stadsstue i Uhygge og Ubeboethed med lyse Tapeter hvide Gardiner o.s.v. – Familjen opholder sig i deres ”sitting-room”, som i de allerflesteTilfælde er nærmest en Systue. Så godt som alle kan Skræddersyning. –
Men ingen skal nogensinde få mig til at etablere et ”sittingroom”, - må jeg bede om at være ved mine Malerier Bøger o.s.v. – Heldigvis er der [”der" indsat over linjen] da heller ikke Grund til andet, da Møblerne her i den lille Stue er solide og Gulvtæppet mørkt, så det kan tåle Brug.
Trods alt var der noget festligt ved ”thanksgiving” igår. Det øgedes derved at Harry kom hjem fra sin Udenlandsrejse om Morgenen, - rask og frisk og synlig oplivet af sin Tur. Han er nok værd at sende ud, - han har så meget at fortælle, når han kommer hjem. Han sluttede varmt Venskab med Ejeren af den Fabrik, som han inspicerede, - - han blev så intim med dem, at Konen sendte Present hjem til mig - en Stråæske flettet af en Indianer, - den er bestemt til at være den lilles Toiletæske, - hans Sikkerhedsnåle, Børste o.s.v.
Harry nød al den Hæder der tilkommer ham, - var bl.a. bedt med til en stor Middag til Ære for Finansministeren, Mr. Fielding. (”Nova Scotia er i Canada og således under gamle Victorias Regimente). Der var 120 Gæster, et Utal af Retter (men ingen Vin, og Taler til Klk 5 Morgen. East betakkedes sig imidlertid Klk 2 da hans Tog gik Klk 6. – Efter 26 Timers uafbrudt Jærnbanekørsel var han hjemme, - og en hel Svækling er han da ikke, når han kunde være på Benene hele Dagen efter det uden at være videre forvirret. – Der er ikke Tvivl om, at hans Helbred har forbedret sig betydeligt det sidste Aar. –
Jeg dækkede Bordet med vort Sølvtøj og vore fine Ting og en Blomst på Bordet og der var virkelig lidt ”Swing” i Kalkunmiddagen, med to Slags Is til Dessert. – Vi spiste allesammen for meget, men det hører sig til på den Dag, - så vi sad her og pustede Resten af Eft. Om Aftenen kom Dr. Tailors ind, men de havde også spist for meget, så vi faldt lidt efter lidt mere og mindre i Søvn. –
I Lørdags fik vi en sidste og ikke mindre ["ikke mindre" overstreget] rørende Brudegave nemlig [”nemlig” indsat over linjen] fra gl. Eastmans Moder som lever i New Hamptshire hos gl. E’s Broder, som er Landsbypræst der et Sted. Den gamle 90 årige Moder havde syet et Sengetæppe af Hundrede små kulørte Klude og en lille Trådsløjfe på hver Klud. Det er ligesom dem, du en Gang lavede, kun at det er større og Kludene ere mindre. Der var tillige tre Krukker Kvædegelé fra Svigerdatteren og en Pose Kartofler fra deres Have. Gl. East var så stolt som om det var ham der havde lavet Sengetæppet. –
Jeg har meget travlt med Drengens Tøj. Trods al min Flid har jeg endnu kun syet 5 hvide Kjoler, - men de ere også nydelige, samt 3 kulørte Flonelsnatkjoler og to små søde broderede Trøjer. – Imorgen skal jeg begynde på hans Flonels Underkjoler. Bleerne vil Svigermoder sømme på Maskinen. Hans Uldskjorter købes færdige. – Hans lille Seng står hen som et åbent Spørgsmål. De fleste lader dem straks komme i en Slags Tremmeseng, og det bestemmer jeg mig vist også til. Jeg tænker han kan bruge mine Kniplingspudevår.
Vil du ikke sende mig en nøjagtig Opskrift på hvordan jeg skal strikke hans Strømper. Hvis jeg får Tid vil jeg strikke ham et Par. –
Jeg er selv raskere end nogensinde, - kan trave omkring og ude ”gående” så godt som nogensinde før ["nogensinde" overstreget; ”før” indsat over linien]. –
Det er bælgmørkt.
Bunker af Hilsner til alle fra Pelle
Facts
PDFDa
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB1531
Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen

.jpg?locale=en)



