Fynboerne
1915-03-20
Sender
Fritz Syberg
Recipient
Mads Rasmussen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Pilegaarden 20 Marts 1915
Kære Hr Etatsraad
Mads Rasmussen!
Priserne paa min Hustrus Billeder kan jeg først sende nar jeg faar opgivet hvilket Billeder Musæet har erhvervet. Joh. Larsen gav mig en ufuldstændig Liste og kunde ikke erindre hvilke Billeder der manglede paa Listen. Jeg har derfor skrevet til Peter Hansen og bedt ham sende mig Fortegnelse over dem Saasnart jeg faar den skal jeg sende Dem Priserne. Det glæder mig at høre at De nu føler Dem saa vel saa De tænker paa at rejse. Efter min gamle Bestemmelse skulde min Søn og jeg i Vinter have været til Grækenland, men nju er der foreløbig sat Bom for alt hvad der hedder Rejse. Det maatte elleres være spændende at rejse i Tyskland nu for Tiden, og se hvordan alt Liv der er indstillet paa Krigen.
Mine bedste Ønsker for Dem og de venligste Hilsener til Etatsraadinden og Børnene.
Deres hengivne
Fritz Syberg
Facts
PDFDatoen fremgår af brevet.
Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 32