1945-01-19

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
modt. 20’ Januar 1945
Mors 100 års Fødselsdag.
Fru Astrid Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen.

[I brevet:]
Lindøgaard Fred. 19de Jan. 1945

Kæreste lille Dis!

I Morgen har vi saa Mors Fødselsdag! Hvor havde det været dejlig om Forholdene havde flasket sig, saa vi kunde have været sammen paa denne Dag, men det vilde Skæbnen altsaa ikke.
Gid du havde været med paa Fars Dag og haft de samme gode Minder om den, som jeg har, det var saadan en usædvanlig dejlig Dag, som jeg af og til tager frem og tænker paa. Du ved, vi var jo paa Erikshaab hos de to go’e, og de havde gjort det saa festligt for os. Men selv om vi ikke kan være sammen og mødes ved Mors Gravsted med Blomster og Udsmykning, saa kan vi dog mødes i Tanker og Breve. Du var nu Mors Hjærtebarn, hendes lille Putte, hvor var Mor dog øm over dig, og hvor dit Vel laa hende paa Sinde. Jeg har for ikke saa forfærdelig længe siden haft fat i din lille smukke Sang til Mor, som vi sang for 20 Aar siden – det smukkeste du nogen Sinde har skrevet – men desværre er den gaaet til Bunds blandt mine Papirer igen, jeg husker aldrig nøjagtig, hvor de forskellige Sager ligger, jeg har saa mange store gule Konvolutter med saadanne Sager, men noget af den husker jeg da – om Dagen der ”lyser spæd og klar og spejder imod Vaaren” og saa: ”For hvad du er og hvad du var, vi aldrig nok dig takket har, som vi saa gerne vilde”. Hvor er det smukt og hvor det Sandhed. Vi fik aldrig Mor takket for alt det, hun var for os. Lad os haabe, at hun har følt det.
Vi fik alligevel drukket Axels Skaal. Som jeg vist skrev havde vi Frk Petersen (Kjert. Sygehus) til Middag den Dag. Samtidig kom Bibbe paa Cycle fra sin Vaagepost paa Sygehuset. Jeg havde det hele pænt og festligt. De fik Haresteg, ikke henkogt, men en frisk, der havde hængt fra før Jagten gik ud og var glimrende. Rødkaal, Ribsgélé og Tilbehør, derefter Engelsk brændt Crême, en Fromage, som er Bibbes Yndlingsdessert og som vi ogsaa fik Juleaften.
Dertil fik vi Æblemost. Jeg havde sat Rødvinsglas paa Bordet, og da Manse gjorde Vrøvl over det, da vi ellers altid drikker den af Vandglas, sagde jeg, at det skulde være saadan, for vi skulde drikke Axels Skaal, og det kunde vi dog ikke med Vandglas.
Mens jeg husker det – jeg glemte det i Axels Brev – mon I dog ikke kunde skaffe mig lidt Shagtobak; jeg vil saa gerne have lidt at blande mellem vort eget Bryg, der har den kedelige Egenskab, at man ikke kan holde Ild i den. Jeg kan jo sende en Femmer i et Brev med Frimærker for at faa Summen nøjagtig og du kan, hvis Axel altsaa kan og vil skaffe det, sende mig en Pakke i et Brev af og til. Jeg vilde være meget glad, om det kunde lade sig gøre, for vi har jo ikke Tændstikker i Overflod.
Jeg har fortalt Bibbe om Janna, at den lille har indtaget en lidt upraktisk Stilling, hun siger, at naar hun kommer paa Hospital, kan de sagtens klare det, saa hun blev ikke videre rystet over det. De er jo saa dygtige nu om Dage; det var anderledes katastrofalt tidligere, især da paa Landet med en alm. Jordemoder. Gid du vilde lade være med at ængste dig for det, for det behøves vist ikke. Værre er det jo med Sjums, men mon hun dog ikke kan sende Jer bare et Brevkort med en Hilsen, bare hun dog tænker paa det, det kan der jo aldrig ske noget ved og saa ved I da at hun er all right.
Jo, søde Dis det er rigtigt hvad du skriver om at undlade Takkebreve, men M. har nu i Sinde at skrive til dig, han kan bare saa daarligt skrive til dig, han er saa mærkværdig ringe til det; jeg vil ikke sige noget om det, for saa har det ingen Værdi, men han blev aldeles betaget over Bogen.
- - Lige nu kom Bibbe fra Munkebo med Brev fra dig, som jeg nu altsaa har læst og takker saa meget for. saa mange Oplevelser du dog altid al [”al” overstreget] har at berette om, det kan jeg sandelig ikke hamle op med, men vi har jo Bibbe, som er saa rask og glad for Tiden, det er jo Oplevelse nok for os. Manse er ogsaa i saa godt Humør for Tiden, saa vi har det saa dejligt – og Agr. all right.
Jeg skrev til Marie i Gaar og skal nok skrive til den gode gl. Charlotte. Aa, at Bodild skal til at dø, saa faar man ikke hende at se mere. Hun var elskelig imod mig, da jeg 1917 laa paa Diakonissen; Hvor er det smerteligt, men mange af os har jo naaet ”Støvets Aar”.

[Skrevet langs venstre kant på s. 4:]
Tak for Opskriften, den skal jeg sandelig prøve
[Skrevet langs venstre kan på s. 1:]
Ischias kommer af Fugtighed ikke af Blæst. Mon Søstrene kender til Astma og hvordan den skal have det.
[Skrevet på hovedet nederst på s. 1:]
Det er ikke Huset, der giver dig Astma, men Husets Beliggenhed, men selvf. er det umuligt at bygge for Tiden
[Skrevet langs højre kant på s. 1:]
Til Lykke med Biddet! Gid det blev af!
[Skrevet på hovedet øverst på s. 1:]
Mon der saa er saa stort mere at skrive om, der snakkes om mig – jeg mener omkring mig. – Tør du dog nok tage ud, lille Dis, naar Lægen har forbudt det. Jeg tror aldrig Jørgen fik vor Lykønskn. til hans Bryllup, jeg havde Julekort fra ham, men han nævnede det ikke. Men hvad, det gør det for Resten heller ikke noget. Hils Axel saa meget og tusind Hilsner til dig selv fra din Junge.