Menu

Fynboerne

1902-08-28

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Nordskov Mandag 28/8 1902

Kæreste Alhed!
Det var mig en stor Skuffelse at komme i Land nu uden at faa Brev fra Dig, jeg havde saa sikkert regnet paa at senere end Mandag kunde det da ikke blive, men saa faar jeg vel 2 i Morgen for det maa vel være Smøleri af Kjerteminderne. Det har stormet fælt herude i Gaar og i Dag saa jeg har ingen Ting bestilt, i Eftermiddag vil jeg ud for at se om jeg kan tegne noget i min Skitsebog. I Lørdags Aftes var jeg ovre i en Lystkutter her laa, vi fik en Del [ulæseligt ord] med Sodavand og jeg kom først til Køjs Kl 1, og saa begyndte det at lyne og tordne og regne og blæse saa Kl. blev henad 4 inden jeg faldt i Søvn. I Gaar høstede Peder Rug paa Tornen, de havde 21 Mennesker derude og fik høstet det hele og sat sammen, her var i den Anledning Gilde i Aftes og Dans i Storstuen og Extrakt over det hele. Da det var et ækelt Vejr tilbød Sine mig Karlekammeret hvilket jeg tog imod og sov udmærket til Kl 9 i Morges. Jeg længes meget efter Dig og Børnene, kan Du ikke skrive noget om hvornaar I saa kommer, jeg er misfornøjet, nu har jeg skreven 3 Breve og endnu ikke faaet en Stavelse fra Dig. Hils dernede. Mange Hilsner til Jer selv.
Din
Johannes Larsen.
Hilsen fra Uglen

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Nordskov
  • Nordskov

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien