1900-01-18

Kjøbenhavn Fredag 18 Jan 1900.

Kæreste Alhed!
Jeg sidder her midt i min nu endelig færdige Udstilling og skriver mens Frk. Lau og Frk Ellen Johansen gaar omkring og ser paa Billederne. Tusind Tak for Dit Brev, jeg har en ond Samvittighed fordi jeg ikke har skreven noget til Dig saalænge men jeg har haft ganske forfærdelig travlt og hver Gang jeg har troet at være færdig har der pludselig vist sig noget mere. Den store Væg har vi gjort helt om 4-5 Gange, første Gang hjalp Schou og Uglen mig og om Aftenen var vi omtrent færdige, saa kom Oppermann næste Dag og rev det hele ned og vi fik det saa hængt temmelig godt op og næste Dag rev Schou det ned, saa var jeg helt blød og lod ham og Uglen hænge op og Oppermann kom saa og erklærede at det var meget bedre hvad det nok ogsaa er. I det hele tror jeg det er hængt godt op og at Billederne ser godt ud meget bedre end paa den fri Udstilling. Det store Billede af Dig og Puf er Hovednumrene paa den bedste Væg og Aprilaften paa den anden. Uglen har været mig en stor Hjælp ved Ophængningen. Jeg vilde ønske at Du kunde se Udstillingen men nu skal jeg fortælle Dig det hele saa godt jeg kan naar jeg kommer hjem, det bliver vist Mandag eller Tirsdag. Det er kedeligt at Du skal være alene Søndag. I Dag bliver der sendt Kort ud til Pressen for at indbyde dem til Aabningen i Morgen. Jeg var ude hos Brandstrups i Aftes sammen med Schous og Fru Asta Berg som jeg skal hilse fra. Nu gaar jeg ud til Philipsen hvor jeg træffer Brandstrup. Mange kærlige Hilsner til Dig selv og lille søde Puf jeg længes forfærdelig meget efter Jer.
Din

Johannes Larsen.