1902-09-30

Kæreste lille Lavsi!
[Det] er saa uendelig svært for [os a]t forstaa, at vi nu al[drig] mere skulle se Fader. Du [kun]de vel nok af mit Brev fra i Aftes forstaa, at der ikke var lang Tid tilbage, Fader døde i Morges Kl 6 stille og rolig. D.v.s. vi synes Natten var forfærdelig, [et ord overstreget og ulæseligt] Fader laa i Dødskamp fra i Aftes, men saa vidt vi kunde se, var Fader fra Bevidstheden hele Tiden saa vi haaber og tror ikke han har lidt, og de sidste Par Timer sov han helt. – Vi vaagede alle paa Kliniken i Nat, Mor var ved han Seng hele Tiden og vi a[ndre] skiftedes til, vi maat[te ikke] være der alle for Luft[ens] Skyld. – Vi telegrafered[e] efter Palam, Dis og Tutte, [noget af papiret mangler] vi maatte jo tage imod [dem] paa Banegaarden med [det sør]gelige Budskab. Saa g[ik vi] alle derud med Blomster og sagde det sidste Farvel til Far, han laa og saa saa køn og fredelig ud. – Kæreste Lausi hvor saadan noget dog er svært, og der venter os jo saa meget, meget svært end nu, naar det nu rigtig skal gaa op for os, at Far er borte, naar vi kommer hjem og ser hans Stue og hans Plads og det alt sammen. Stakkels Mor, hun er saa dybt nede og saa fortvivlet, som jeg aldrig har set hende. - Jeg rejser [til O]dense i Nat sammen [med] de andre, men jeg kan [kan] vist ikke komme [hje]m før med 6 Toget i [Morg]en, der er saa meget [at] ordne i Odense.
Farvel min egen Ven
Din A.

Tirsdag