Fynboerne
1898-05-24
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Alhed Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 24 Maj 1898.
Min egen Kæreste!
I Dag faar Du kun et lille Brev. Jeg har ikke andet at fortælle end at jeg har tegnet 4 Klyder i Dag i forskellige Stillinger og 1 i Gaar, d.v.s. det er den samme for den anden var saa forskudt og snavset den faldt ned i Dynd. Det er et væmmeligt raat Vejr, men saa [noget af papiret mangler]jeg tegner den er det jo helt [noget af papiret mangler]et, for saa fristes jeg jo ikke [til at] bestille andet. Der er snart [ikke m]ere Tusch i Flasken. Jeg glæder mig til at faa Brev fra Dig i Morgen. Tror Du ikke at Du kommer og besøger mig en anden Dag? I Aftes da jeg havde været ovre med Brevet og vilde i Seng, kom Allerup og han sad og snakkede en evig Tid. I Morges sov jeg længe igen, men i dette Vejr forsømmer jeg jo ikke noget med det, og i Morgen skal jeg til at begynde paa at komme tidlig op igen. Gud ved om det bliver Solskin saa snart at jeg kan faa malet paa det Morgenbillede i Aar. Nu gaar Fader og Moder i Seng og det vil jeg ogsaa naar jeg [har] været ovre med dette [Brev]. Godnat. Mange kæ[rlige] Hilsner fra Din hen[givne]
Johannes Larsen.
Facts
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Mentioned works
"Morgenbillede": Johannes Larsen malede i foråret 1897 på en udsigt fra sit vindue tidligt om morgenen, forår. Han måtte stille billedet væk, da foråret var overstået, og lyset ændrede sig. Billedet er muligvis det indsatte.