1914-05-26

CARL PETERSEN Aaboulevard 5
ARKITEKT København
Telefon: Nora 1305 x d. 26 Maj 1914

Kopi

Kære Fritz Syberg!

Tak for Deres Brev og Deres anerkendende Udtalelser om Museumstegningen. Jeg deler Deres Opfattelse, at det vilde være smukt, om Billedhuggerarbejderne og Malerierne kunde holdes adskilte i to Hovedafdelinger. Jeg synes ogsaa om Deres gode Ide med at samle Skulpturerne i de første Rum, hvis den kunde have været lagt til Grund for Bygningens Plan. Men den Gang var der foruden Statuen kun et Par store og en Snes mindre Skulpturarbejder, hvilket langt fra var nok til at indrette en Sal til. Heller ikke en samlet Opstilling af Billedhuggerarbejderne i Kuppelsalen vilde være tiltalende. Fresker og sleben Sten staar ikke godt til Gips. Jeg var ogsaa i meget stærkt Tvivl om, hvorledes Kais Arbejder skulde anbringes. Heldigvis forandredes Situationen, da Kai forærede Museet sine 18 store Figurgrupper fra Blaagaards Plads, og Etatsraaden bestemte sig ril at bygge en særlig Skulptursal. Det blev da muligt for mig helt at gennemføre det, der var mit Maal, ogsaa med Gulvmønstrene, at forme Musæet som en Række Modsætninger. Det var en stor Fordel, at Kuppelsalen med Statuen blev noget helt for sig, og at baad den og Malerisalen blev befriet for de øvrige Skulpturer.

Kuppelsalens Beliggenhed er jo, som De ved, bestemt af, at det blev forlangt, at Statuen skulde ses allerede i ca 15 Alens Afstand. Den ny Sal kan kun lægges ved Siden af Arkivet, og de nederste Køjer. Den bliver ca 24 Alen lang og 8 Alen bred. Det volder store Anstrengelser at faa den mere end 5 Alen Høj, Malersalene er henholdsvis 6 Alen 18" og 7 Alen høje. Og Belysningen kan kun skaffes ved et Vindu i Endevæggen, hvilket vil give stærkt Strejflys paa Salens Langside og meget morsomt Lys i Bagenden, eller ved højt Sidelys fra Lyskasser langs Salens ene Langside, hvorved denne Side faar skarpt Strejflys og den modsatte Længdevæg sparsomt Lys. Det er nogenlunde det sletteste Lokale, jeg kan tænke mig at hænge Malerier op i.

Paa den anden Side vil det vise sig umuligt at faa de 18 store Figurgrupper opstillede i den lille Malerisal. Den er for lille, og ikke egnet til Anbringelsen af Skulpturerne. Men i det Hele synes jeg, at noget af den smukke Virkning mistes, om Figurgrupperne anbringes i den lille Sal, saa de kommer til at konkurre med Statuen. Den skulde jo gerne staa der, ikke som et enkelt Skulpturarbejde blandt mange andre af samme Kunstner, men som det Portræt, Fynbokunstnerne har ønsket, at en deres egne skulde udføre af den Mand, der har samlet deres Arbejder. Det er netop smukt, at Portrættet er en Statue omgivet af de gode Malerier og ikke af Skulptur. Det vilde være langt mindre værdifuldt, om det var et malet Portræt blandt Malerierne.

Men jeg forstaar i de Hele ikke rigtig Deres Bekymring for, at Malerierne ikke skal tage sig ud i Museet. Jeg synes, at der i vor Tid i Danmark ikke findes noget andet Kald af Malere, der hver for sig er saa gode, og samtidig hører saa afgjort sammen, som Fynboerne. Da jeg havade det Held at faa dette Arbejde, synes jeg, at det var den dejligste Opgave, jeg kunde tænke mig, at bygge et Hus, der blev en værdig Ramme om denne Kunst. Jeg kan da heller ikke se, at der er Grund til at være bange for, at de jævne Bygningsformer, jeg har tilstræbt, og de anvendte prunkløse Materialer skal skade Billederne.

Med Hensyn til det andet Spørgsmaal, De skriver om - Gulvene, da kunde jeg maaske i og for sig nok for at imødekomme Deres Ønsker se bort fra det for mig personlige Moment, at jeg har lagt et meget omfattende Arbejde i disse Gulve og anvendt maaske Halvdelen af den Tid, Tegnearbejdet paa Museet har kostet mig, til Gulvmønstrene. Og det er særligt Gulvene i Køjerne og den store Malerisal, der har kostet saa meget Bryderi, altsaa netop dem, De ønsker erstattet med røde Murstensgulve.

Men jeg tror, at selv om jeg viste denne store Resignation, vilde det ikke lykkes mig at faa Etatsraaeden til at opgive de planlagte Mønstre. Det var Etatsraaden selv, der paa et Møde med Peter Hansen fik den Ide, at vie kunde udføre Gulvene af saadanne Tærninger, der skulde fremstilles paa hans eget Teglværk, hvilket har vist sig at være langt dyrere end beregnet. De er udførte nu, og der er saaledes bundet en ikke ringe Kapital i dem. Jeg tror som sagt ikke, at Etatsraaden ej vil undvære at se Resultatet af de store Ofre, som der her er gjort, og som blandt andet skulde vise, hvad man formaar at præstere med Produkter fra et almindeligt dansk Teglværk.

Men jeg skal bede Etatsraaden om at udtale sig derom. Jeg var nylig i Faaborg sammen med Kai Nielsen og hørte, at De opholdt Dem i Svanninge, Vi vilde have været ude at hilse paa Dem, men vort Ophold i Faaborg blev af forskellige Grunde kun ganske kort, meget kortere end paatænkt.

en venlig Hilsen fra min Kone og Deres hengivne

Carl Petersen