Menu

Fynboerne

1915-09-07

Recipient

Mads Rasmussen

Document content

Awaiting summary

Transcription

[påskrevet med blyant:] 7 september 1915
p.t. Stavnsholt
pr. Farum

Kære Herr Etatsraad.
For Nemheds Skyld sender jeg Dem vedlagte Brev fra Dr. Pers. Billedet, der er Tale om, er et smukt Ungdomsarbejde af Peter Hansen, et Interieur fra Zahrtmanns Skole med Portrætter af forskellige af Eleverne. Jeg har tidligere været i Lag med Peter for at faa ham til at bytte Billeder med et andet af sine Arbejder, hvor Dr. Pers gerne vilde haft. Med da han stadig væk ikke har faaet dette arrangement bragt i Orden, lader det jo til, at en Kunsthandler har taget Affære.
Jeg synes, Billedet er selvskrevet til Museet, som vist ikke ejer noget andet saa tidligt Billede af Peter (Portrættet af Mester undtaget).
Dets Motiv har desuden særlig Interesse. Jeg anbefaler altsaa herved Billedet til Dem som et Arbejde, Faaborg Museum bør eje, og hvis De er tilbøjelig til at anskaffe det - vi faar det vel for 400 Kr. - beder jeg Dem forelægge Sagen for De øvrige Komitemedlemmer.
Jeg har skrevet til Dr. Pers og bedt ham vente med at træffe en afgjørelse en halv Snes Dage endnu.
Jeg har nu i omtrent 2 Maaneder levet herude, Det er tæt ved Furesøens nordlige Bred og malet en Del, men da jeg nu er en Uges Tid endnu tilb til København, er det vist snart paa[plads] at skrive til min Adr i Kbhn, naar der er truffet Bestemmelse om Sagen.
Med venlig Hilsen til Dem og Deres
Deres hengivne

Nicolaus Lützhøft
NB Det aller nemmeste var jo at sætte Dem i telefonisk Forbindelse med Dr. Pers, hvis Adr staar paa Brevet

Mentioned works

Peter Hansen, "Fra Zahrtmanns Skole", 1890, 41 x 51 cm, Faaborg Museum inv.nr. 51

Facts

PDF
Letter

Datoen er skrevet på brevet med blyant. Ud fra den øvrige korrespondance på dette tidspunkt, virker datoen korrekt.

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 32