Fynboerne
1898-06-19
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Alhed Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 19 Juni [noget af papiret mangler]
Kæreste lille søde Alhed!
Tak for Brevet i Dag, det er altsaa det første Du har skrevet efter at have faaet mit første, det er langsomt. Dette er mit sidste Brev herfra, Du faar det [paa] Mandag og saa n[noget af papiret mangler] Dag kommer jeg. [noget af papiret mangler]et ækelt koldt Bl[noget af papiret mangler] i Dag igen og jeg faar vel saa ikke malet mere paa Guldregnen denne Gang. Det var vist galt at jeg ikke skrev til Viggo Johansen ogsaa, Fader blev ved, at jeg skulde, men jeg mente ikke at jeg behøvede at skrive til saa mange og gad ikke skrive mere den Aften. Jeg glæder mig umaadelig til paa Tirsdag, jeg kører her fra om Morgenen tidlig [til Ny]borg med Skiven og [aflever]er den, jeg skal saa [med] Træskomageren ud at se paa de andre derude og bestemme hvad Farve Bommen og Bogstaverne skal have og tager saa fra Nyborg Kl. 12 - [noget af papiret mangler] M. saa ved Du vel nok hvad Tid jeg er i Faaborg og Du er der vel, og tager imod mig. Mange allerkærligste Hilsner til min egen søde Alhed. Din hengivne
Johannes Larsen
Jeg glæder mig for [noget af papiret mangler] meget til paa Tirs[dag] det er i Overmorgen
Facts
PDFDa
Noget af papiret mangler og dermed årstallet. Det er 1898. Johannes Larsen er færdig med at male på skiven til træskomageren, og han skal hjem til Alhed om tirsdagen (ugen efter deres bryllup).
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Mentioned works
Johannes Larsens billede af en guldregn og hans skive til fugleskydningsmanden i Nyborg.