Menu

Fynboerne

1923-01-03

Sender

Sigurd Swane

Recipient

Christine Swane

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære Ugle.
Tak for Julehilsnen. Jeg tror nok jeg kan sige at Lasse har haft en god Jul, selvom her jo er mere stille end i Kerteminde – han var henrykt for Træet, han havde set det uden Pynt, om Eftermiddagen pyntede så Agnete og jeg det og først efter Middag da jeg havde været inde og tænde Lysene kom han og Marie ind til det, i Mellemtiden spillede Agnete lidt Julesalmer for dem. Han havde et Par Gange bedt om han måtte være med til at pynte det – men derved går jo noget af Forventningen og den bevaredes nu, så at han var så spændt på Øjeblikket da han skulde ind som vi selv var det som Børn. Han var sød og glad. Han fik jo også en forfærdelig Masse Gaver, næsten for mange synes jeg. Nu ovenpå har han jo travlt med dem, han har allerede læst en af Bøgerne og har haft tinsoldaterne på sin Fæstning og har klippet en Masse Dyr ud, som han fik sendende af Müllers og selv tegnet og udklippet en hel Del efter nogle af disse. Hagenbecks Bog tror jeg er en udmærket Bog, den bruger vi til Højtlæsning for ham nu – Hatts kostede 17 Kr for det først udkomne, så allerede det var jo meget og meget mere end jeg synes vi har Lov til at bruge, men så forpligter Købet af det jo yderligere til Køb af Resten, uden hvilket det jo heller ikke var noget, så det er Tiderne jo ikke til, selv om det jo sikkert er en god Bog – i Tidens Løb vil man jo sikkert også altså kunne erhverve den antikvarisk for det halve eller deromkring, hvis Tiderne skulde udvikle sig sådan at man atter kommer til at sælge noget – og ellers vil man jo nok kunne låne den et eller andet Sted. –
Det var rigtignok heldigt, at jeg fik den Visdomstand ud inden Betændelsen i Kæbebenet havde bredt sig så dybt, at det var for sent – og så lader det til at en Del af min Hovedpine har stammet derfra, uden at jeg har anet at jeg havde sådan noget, den forfærdelige Hovedpine, som jeg ellers fik hver Gang jeg bestilte blot en lille Smule, har jeg slet ikke haft siden – så snart der nu falder Ro i Munden skal jeg have Visdomstanden i den anden side væk, den ligger lige så forkert men der er endnu ingen Betændelse, måske det så vil klare helt på mit Hoved, så at jeg igen kan blive fuldt arbejdsdygtig, det vilde jo være en Velsignelse. Det glæder mig, at du har det bedre, jeg håber det må fortsættes og ønsker dig et godt nyt År.
Jeg skal også hilse fra min Kone.
Sigurd

3-1-1923
Kære Mor.
Nu har jeg for de Penge jeg fik af Grim købt en hel Bunke Brædder to til at lave Spyd af
jeg har lavet det ene helt færdigt og det andet mangler der lidt i. Nu skal jeg nu skal jeg herde en Spydspids. Hilsen til Mor fra Lasse
[på hovedet] : Mange Tak for Pakken

Facts

PDF
Letter

Da

Poststempel

Svebølle

Afsender på kuvert, samt poststempel

København

Adresse på kuvert

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv