Menu

Fynboerne

1898-01-23

Sender

Adolph Larsen

Recipient

Marie Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde den 23/1 1898.

Kære Marie.
Tak for dit Brev som vi fik i Morges, det er da rigtig rart at du er rask, og telige er glad ved at være der ovre. Jeg har været her hjemme i denne Uge da jeg ikke har været rigtig rask; men nu er jeg da kommen mig igen, og skal der hen i Morgen. Johannes kom først hjem i Fredags, og han rejste til Nyborg i Eftermidags, han skulde ud til en Redaktør Offer og male en Plade med med [det sidste "med" overstreget] et Motiv derude fra, som han først skulde lede op, Pladen skulde hænges op i Fugleskydninges Sal, han kommer hjem på Tirsdag, og saa kommer han kørende med Fader, for han skal nemlig derud på Tirsdag. Klaks er nede hos Baronen, og han sidder vist Model for for [det sidste "for" overstreget] ham så jeg ved ikke hvornår han kommer hjem. Jeg skrev et Brev til Uglen før, for det lader til at jeg må skrive igen for at få jer til at svare. Det var et vemmeligt Vejer i Går det Sneede [det store S rettet til et lille s i "Sneede"] hele Dagen; men det tøede efter hånden; i Dag har det været et dejligt klart Vejer, skønt det har været lidt koldt. Vi kører Hø til Odense vær uge, sommetider to Gange om Ugen, og da må Kliebak og Søren spasere ud hver Gang for Fader synes det er synd for No 2 den Sorte og Peter, og det er det igrunden også, den Sorte kunde vel nok gå derud, men/hvis Peter skulde gaa derud vilde han snart være færdig, for han er jo sprængt i det nærmer Bagben. Vi er omtrent fer[dig] med at få pløjet der er kun til to Dage til og det er jo også snart på Tiden, men der har jo været så meget andet at bestille. Der var Bal henne på Skolen forrige, og Skolen holdt da op klokken 12, og da jeg ikke brød mig om at komme med gik jeg til Odense; men der gik jo ingen Tog førend om Aftenen og så gik jeg hjem og det var jo en temlig god Spaseretur; men så kom jeg hjem inden den Toget gik fra Odense. Jeg gik ad den store Landevej, for der var en af dem der ligger sammen med mig som også vilde hjem, og han kom fra Langskov så jeg fik jo Følgeskab den meste Vej, men der var ikke en eneste Vogn som vi kunde komme kørende med; havde jeg gået ad Munkebovejen havde jeg nok kommen kørende. Fader og Moder skal vist til Sverrig i denne Uge. Vi sælger jo vores Mælk til Mejeriet og for en halv hundred Kroner om Måneden, det er jo ikke meget, men Køerne har jo heller ikke så meget Mælk. Nu tror jeg at jeg vil slutte for denne Gang og ønske at du må vedblive at være rask, hilsen fra din hengivne Broder Adolph Larsen.

Mentioned works

Johannes Larsen blev i 1898 bestilt til at lave et fugleskydningsskjold med kronprinsens portræt.

Facts

PDF
Letter

dansk

Datoen fremgår af brevet.

Kerteminde
  • Langeskov
  • Munkebo
  • Nyborg
  • Odense

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien