1896-12-01

Kære Las!
Jeg kommer pludselig i Tanker om, at jeg vil hen at skrive et Brev til Dem; eller i alt Fald at begynde paa ét, jeg bliver næppe færdig, da Kl. er mange. – Mor gik i Seng for lidt siden, og Dis og Johanne satte sig hen at læse Latin. Saa slog det mig, at jeg egentlig ikke kunde tage mig noget bedre for end at sætte mig hen og sludre lidt med Dem, hvorfor jeg pakkede mit Strikketøj sammen og gik op til Palam, der gav mig dette Stykke ualmindelig pæne Brevpapir, der er meget delikat at skrive paa. Og nu sidder jeg her paa Far’s Plads lige over for Palam – Mon jeg skulde være søvnig?? nu har jeg jo skreven over én Side, og jeg har endnu ikke fortalt Dem Spor af andet, end at jeg har sat mig hen at skrive til Dem. - - Nu skal jeg se at finde paa noget lidt morsommere. Jeg har for Resten ikke oplevet noget, tror jeg, undtagen at det har været henrivende Vejr i de sidste Dage, men det har De forhaabentlig ogsaa oplevet. Har det ikke været bedaarende? Mon det skulde blive saadan et Vejr paa Søndag, Mandag og Tirsdag?? Og mon De i saa Fald skulde komme herhen??? Det er nu næsten en Skam at plage Dem (Ah! der fik jeg to dejlige Chokolader af Palam, uhm, de smagte godt.) det er jo saa nemt for mig at sidde her og bede Dem men paa den anden Side kan det jo ikke nægtes, at der kun er faa Søndage til Jul, saa hvis De skulde naa at komme her én Gang til inden Jul, saa, - - naa, men jeg hader Overtalelser, og jeg vil derfor ikke sige mere. – Dis og jeg har været ude at spadsere sammen hver dag i i disse Dage, forleden Aften var vi oppe paa ”Orene”, De ved nok, Bakken med Træerne paa Toppen. Der var dejligt oppe. Nu begynder vi at hige efter Skøjteføre, vi have været ude paa Dammen ved Gelskov, - men den knagede paa det frygteligste. Der gik to smaa modige Drenge derude, og de gav paa det tydeligste deres Foragt og Mishag til kende, da vi hylede og løb tilbage igen. – I Lørdags var vi til Ædegilde ovre hos Gaardmand Niels Madsens i Heden, det er nogle aldeles enorme Stege og Kager, de sætte for os, saa vi maa jo spise os halvt fordærvede for blot at faa det til at svinde en lille Smule i det. Lille Nete sad og spiste, saa hendes Kinder blussede. Onkel Amstrup og jeg dansede Trippevals efter Bordet for at faa det rystet lidt sammen. – Christine var her i Søndags og kom ogsaa i dag et lille Svip, vi fulgte hende paa Vej i det dejlige Vejr. - - Er De flittig i disse Dage? De skrev om at male ude paa Agraren, det maa ellers være vældig koldt, hvor kan De holde paa Penslerne? – Saa, nu ere de færdige med Latinen derinde (de have begyndt at læse Latin hos Far), saa skulle vi i Seng. – Godnat allerkæreste Las! (Skal jeg kalde Dem saadan?) Jeg tænker paa Dem fra Morgen til Aften i disse Dage. – Jeg vil for Resten hellere slutte Brevet med det samme, det er ikke sikkert, jeg faar Tid at skrive i Morgen Formiddag, vi storvasker. Altsaa Farvel med det samme 1000 kærlige Hilsner fra Deres Alhed.

Erikshaab d. 1ste December 1896.