1901-12-19

Nordskov 19/12 1901
Kære Høns!
I Morgen rejser vi herfra. Dersom det ikke var at jeg længtes efter Dig og vore søde Unger vilde jeg være ked over at skulle væk. Jeg har aldrig nogensinde været på et fremmed Sted, hvor Landskaberne, og Naturen i det hele taget, i den Grad er gået ind i Skallen på mig øjebliklig, som her.
Jeg havde en lille Fornemmelse af det i Sommer da jeg var med Marie og Uglen på Romsø, men dette her er noget ganske andet. Jeg forsikrer Dig at jeg disse to sidste Dage har gået rundt med en Fornemmelse, som jeg nu endelig havde fundet noget jeg hele min Levetid havde gået og ledt efter. Bakkeformationerne ligner lidt Svanningeegnen, men der er nogle store flade Strækninger bevokset med Lyng og Marehalm som slet ikke ligner Svanninge. Kysten kan somme Steder minde om Knold, men alting er meget større. Klinterne er meget højere, Linjerne i Kysten meget længere og Afstandene meget større. Vi marscherer i Timer for at komme fra Sted til Sted.
Somme Steder er Klinterne rene Afgrunde. Her er store Fladstrande inddæmmet af Sandbarrer (fra Naturens Hånd) med en Mængde Fugle. Nu da alt er bedækket med Sne og al det lave Vand er tilfrossen ser her umådelig øde og Menneskeforladt ud. Den sidste halve Mil af Sandet, der hvor Las og jeg til daglig bevæger os er da heller ikke beboet af et eneste Menneske. Det eneste her findes som minder En om sine Medskabninger er en tom Fiskerhytte som Fiskerne fra Kjerteminde logerer i når de ikke kan komme hjem for Storm.
Den store Kyst ud til Kattegattet er fuld af Sten. Ja her er så dejlig så det slet ikke er til at beskrive. Alle Farver er så rene og dejlige, ja det er slet ikke til at finde Ord for hvor smukt her er. Man resignerer og ræsonnerer slet ikke, som så mange andre Steder, og fortæller sig selv, at der er kønt her som alle Steder men tvertimod synes man (det gør jeg da) atnu har man endelig fundet noget der er kønnere end alt hvad man hidtil har set. Jeg har lavet en halv Snes Skitser, men det meste er noget Nonsens da jeg har givet mig for lidt Tid. Las har lavet et Par Skitser af mig stående ved Strandbredden tegnende i min Skitsebog. Han vil gærne lave et Billede deraf og da jeg også gærne vil lave et Billede af ham liggende på Lur efter Fuglene har vi aftalt en ny Tur herop længere hen på Vinteren. Jeg glæder mig meget dertil. Blot jeg bliver rask så skal Du bare se. Og det bliver jeg nok. Nu kender jeg Kuren, man skal bare byde sig selv alt mulig. Stå og gå i Kulde hele Dagen, så får man Appetit og æder og drikker til den store Medalje.
Vi bor i et Værelse hvor Væggene gnistrer af Rimfrost og Lagenerne er så isnende kolde så jeg har en Fornemmelse af at vi pakker os ind i en Snedrive. Las siger at vi kan danne os en Forestilling om hvordan Harerne har det. Gå i Seng Kl. 8 og stå op Kl. 6½.
Det er kedelig at Bertram er så ked af - - ja at hun ikke er så lykkelig som jeg kunde unde hende det. Hils hende mange Gange og sig jeg tænker meget på hende. Det er rart at Du kommer så meget sammen med hende, for hun har en god Indflydelse på En dermed mener jeg ikke at Du trænger særlig til at influeres i god Retning, men blot at jeg føler hun har en god Indflydelse på mig. Kys Børnene mange Gange hils Franziska og Marie og Matilde. Mange hilsener fra Din
Fritz.
Hilsen fra Las.