1923-12-16

Torsdag [overstreget] Fredag.

Kære Muk!
Tak for Brevet forleden og fra Bes’s i Dag. Det er jo dejligt at Miko er rask igen. Jeg har været lidt bange for at alt det i fyldte i ham skulde gøre ham værre. Vin og Æg osv er jo en lidt underlig Hundekost.
Vi X) har haft tre pragtfulde Skøjtedage. Den ene Dag var det blikstille og mildt og Isen spejlblank. Og en uhyre Areal at løbe paa. I én Retning kan man løbe ½ Mil lige ned til Odense fjorden. Den sidste Dag var det Stormvejr. Tante Be kunde ikke løbe fordi Vinden tog hende. Puf havde sin Isbræt med. (Vi savnede Peder – Dreng) Den susede af Sted; men saa knækkede den ene Stang og jeg maatte ”agere Falk”, som Tante Be sagde, og trække den hjem. De er meget søde med deres Beundring af mit Skøjteløb. Jeg var
X) Tante Be, Puf og jeg. (En Dag ogsaa Tinge og Bibbe)
allerede gaaet en Del frem. Faar vi meget Is i Vinter skal det nok hjælpe!
I Aftes havde vi Bridgepartie. Fru Bøttern, Ellen R., Bedstemoder og Tante Be. Mareje holdt sig fremdeles paa sit Værelse; hun ”kunde ikke lide Ellen” – en fin Hentydning til at hun syntes, det var mere passende at hun spillede – og fik følgelig (til stor Fryd for Putte og mig) hverken Kaffe eller Dessert. Vi havde bagt: Krokant kringler, Kærlighedskranse, Julekage, Butterdejstænger (og brændt en Plade Tvebakker.) Til Desserten havde vi en lille Smule Madeira; men pludselig mens vi drak Kaffe (Onkel Lasse drikker ikke ”Gift” om Aftenen) træder Onkel Lasse ind ad Døren med Madeiraflasken under Armen og et Rødvinsglas, som han drikker under store Protester fra Tante Be. Putte og jeg spillede Skak hele Aftenen til Kl. 2. Putte har glemt sin Pelskrave. Vil du ikke være saa sød at tage dig lidt af den?
Mange Hilsner fra Lomme.