1956-01-05

[Håndskrevet på kuvertens forside med blæk:]
modt. 7' Jan. 1956
besv. 10 ” ”
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov St.
1956
[Håndskrevet med blå kuglepen:]
26-7-2000
BWP.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St. Fyen.
[Et julemærke påsat kuvertens bagside. Påtrykt tekst:]
Jul 1955
Danmark

[Håndskrevet i brevet:]
Lindøgaard
5-1-1956.

Kære lille Dis!
Jeg er snart kommen i stor Brevgæld til dig, nu maa jeg se at faa den afbetalt. Endnu har jeg da for Resten ikke faaet dig sagt ordentlig Tak for din Julepakke, først og fremmest for din egen Bog, som jo egentlig var en Overraskelse. Man kunde selvfølgelig mærke Hastværket, der blev ikke Tid til mange Betragtninger eller lidt Filosofi, men ellers er den jo vældig morsomt fortalt. Jeg læste den allerede Juleaften og sad og morede mig over den og bedømte den til at faa ug? mens de to foregaaende havde faaet ug.
Nu har jeg bestemt at tage mig mægtig sammen med dette Brev og ikke sidde og skrive om dig og alt dit, saadan som mit Instinkt tilsiger mig, men derimod fordybe mig i alt mit eget – hvad der ikke er nær saa morsomt for mig selv, men som jo er det, der kan interessere den, der modtager Brevet.
Jeg maa vist i et af mine tidligere Breve have fortalt dig om Bibbes filantropiske Virksomhed inden Jul, saa hun kom bag efter med alt det, der skulde gøres inden Jul: Slagtning, Bagning, Rengøring, Julepost og Køben Gaver – der er jo meget i en stor Virksomhed som hendes. Følgen var naturligvis, at hun var helt herunter og meget nervøs, hvilket ikke bidrog til en god Jul for dem. Mandfolk kan sjældent forstaa Kvinde-Arbejder. De havde ogsaa den store Skuffelse, at Grete og Rud slet ikke kom i Julen, fordi Grete maatte indøve to Mozart-Koncerter og ikke turde tage Ferie. Vi saa dem da næsten heller ikke i Julen, men derom senere. Jeg var lidt stolt af, at jeg slet ikke belemrede Bibbe med noget Juleindkøb for mig og Grete kom med een, nemlig lidt Undertøj til Bibbe, det kunde jeg ikke ordne gennem Telefonen.
Manse plejer i de senere Aar at have Mandfolke Frokost Juleaftens Dag, og det havde han ogsaa i Aar; Gæsterne var: Dalle, Peter Klokker, Mayland og Jeppe (Puf) Manse havde købt Sild og alskens fint Paalæg; dertil kold Medister som Grete havde sendt os, de havde nemlig slagtet. Bajere og Kirsebærvin (som Agraren ga’) Kaffe m. Smaakager, som nu kan købes virkelig gode, næsten som hjemmebagte. Der var en uhyre munter Stemning og en rigtig Jæger- og Mandfolkesnak, som jeg lyttede til men ikke blandede mig i. Hvor er saadanne Mandfolk dog store Børn, det var saa sjovt at sidde og høre paa. - Om Aftenen havde Manse en dejlig Mad til os: Vildgaas, udmærket stegt med alskens til, og dertil en Flaske Rødvin, som Agraren havde købt; ovenpå en fortrinlig Æbletrifli med Flødeskum; Manse faar altid sin Mad til at smage saa godt. Bagefter saa vi Gaver og læste. Intet ellers markerede Juleaften, hverken Juletræ, Julelys eller saadant. – Om Onsdagen – om Aftenen – havde Bibbe, Lauritz og Elle været her med Gaver. Elles var særlig rige i Aar, f. Eks. 2 mægtige Flasker Rødvin, meget mere end en 3 Pægleflaske, en til Lindøerne og en t. Agraren og mig. De blev nydt! Så var vi Juledag bedt ned til Lindø til Aftensspisning; Lauritz, Bibbe og Troels kom og hentede os derned. Til min Glæde fandt jeg Grete saa rask og frisk, ikke spor overkørt. Hun har en udmærket Svigerdatter, Pers Kone, som havde hjulpet hende saa godt og baade Per og Ole havde ogsaa været mægtig flinke til at bistaa hende. Vi fik Flæskesteg med alt tilhørende, henkogte Pærer, Kaffe med Smaakager, ud paa Aftenen The.
2)
Hvor er det pudsigt at se Gretes to lange Drenge, nu er de begge bleven Mænd; Ole er bleven smuk og saa er han en dejlig Dreng saa sød mod Tinge og Grete. Han var lige kommen hjem fra Amerika, hvor han – som Math – havde været ovre at hente, ja hvad var det nu, en Minestryger tror jeg. Han var ikke til at formaa at fortælle noget om den Færd – der var intet at fortælle, sagde han.
Pers Kone, Ebba, er ansat paa Gentofte Kommunekontor, hun og Per tjener hver 1000 kr om md. Er det saa underligt, at der gives mange Penge ud her i Landet, saa Importen stiger over alle Bredder, naar de Unge har saadanne Gager, Ole har sparet 2000 Kr. op, og saa forærede han endda Grete og Tinge 500 Kr. en Gang i Sommer.
Det var saadan en yndig Aften dernede, alle var saa glade og fornøjede, Ungerne henrykte i Leg med det nye Legetøj.
Resten af Julen foregik uden Oplevelser af nogen Art, Manse var mest ude, det gør ingen Ting, for saa ved jeg, han har det bedst. Jo, en Dag mellem Jul og Nytaar var Bibbe her alene en Dag – et Par Timer midt paa Dagen. Hun havde været til Frisør og var kommen for sent til Posthuset, hvor hun skulde pakke sende ["pakke" overstreget] en Pakke. Posthuset lukker nemlig 1 Time om Middagen. Bibbe saa saa elendig ud, at jeg blev helt rystet. Hun er ikke stærk, Dis, det er det stakkels Hoved. Gud ved, om ikke Vitalia, der jo har gjort mig til en Kæmpe skulde være noget for hende – ogsaa for Tinge, som nu igen er begyndt at tabe sit Haar, han er helt skallet paa Issen. Mit Haar er holdt op at falde at falde af siden jeg begyndte med Vitalia.

Jeg kan se af dit Brev, at jeg maa have skrevet om Mentzes Bog, at der var hverken Saft eller Kraft i den; jeg havde, da jeg skrev det ikke læst ret meget af den; jeg ændrede noget min Dom over den, for den blev bedre efterhaanden som man kom videre i den, men jeg synes alligevel, Las burde have haft en bedre Tolker end Mentze. Den kan jo ikke undgaa at more og interessere os som er saa nær ved alt, hvad der skrives, men vi er jo kun faa, og den skulde jo gerne staa som et gedigent Mindesmærke over Las for Eftertiden.
I Gaar kan du tro, jeg havde en god Dag, idet Bibbe og Troels kom til Middag (vi havde kun lidt Levnemad, Fiskestuvning) og de blev til Kl. 6, maatte hjem, da Lauritz skulde bruge Vognen. Paa et Tidspunkt af Dagen fik Bibbe og jeg en lille to Mands Snak, d. v. s. Filosofi over Tilværelsen og Vor Herres Mening med Livet og os mennesker; - Nu er Bibbe da igen kommen til Kræfter, skønt jeg endnu kan spore Eftervirkningerne af hendes Svaghedsperiode. –Troels er en dejlig Dreng. Han kommer her aldrig uden at have Gaver med til Agraren eller mig – eller til [”til” indsat over linien] os begge: Æsker, Billeder og lignende, som han har udsmykket og pyntet paa, med sine smaa Fingre, og som han selv er overbevist om vil glæde os meget. Bibbe fortalte, at han ofte sidder og tænker og filosoferer paa sin lille Facon; forleden Dag sagde han til hende: ”Mor, hvis vi nu var af Luft, saa kunde vi ikke dø”- Var det ikke forbløffende? Hvis vi indsætter Aand i Stedet for Luft - - !
Der er endnu intet om Manses Sverigesrejse, han har ikke Raad til det. Pokkers ogsaa, at Kakkelovnen i den store Stue er absolut ubrugelig, ellers var det bare at sætte en Seng derind og fyre op. Aa, gid vi dog kunde finde en Udvej. Jeg grunder - - og hilser dig tusind Gange. Din Junge
III
Som du ser paa 2_den_ Arks Efterskrift kom Posten lige som jeg var færdig og skulde lægge Brevet i Konvolut, men jeg vilde ikke lade ham vente, og det var helt godt, for han bragte et Brev fra Lugge, og saa vil jeg skrive til dig om en Sag, som jeg har tumlet med siden Jul. Jeg har saa forfærdelig ondt af det for Janna med alt hendes umenneskelige Slid og de trange Kaar, og mine Tanker resulterede i en lille Plan om at faa skrabet 100 Kr. sammen til hende. De sammenskrabende skulde være: Lugge, Elle, Bibbe og jeg. Jeg blev saa glad ved Lugges Svar i Dag, at hun gerne vil være med, ”men paa lige Fod” – jeg havde blot bedt hende om 15 Kr. og vilde bede Elle om det samme, men hun vilde altsaa ikke nøjes med de 15 jeg havde ellers skrevet at saa ordnede Bibbe og jeg Resten. Jeg ved da godt, at 100 Kr. er saa uendelig lidt i vore Dage, men en Smule Opmuntring er det da. Jeg skrev til Lugge, at jeg mente, den lille Haandsrækning skulde være anonym, og det mente Lugge saa absolut ogsaa. Kan du ikke sige, at det er fra [”fra” indsat over linien] en anonym Beundrer af hendes Kunst? Vi vil ikke lægge en Taknemmeligheds Byrde paa hende forstaar du.
Lugge tænkte sig, at Elle som sædvanlig inviterede dig til Kbhvns Banegaard til et lille Samvær paa hendes Rejse hjem, saa vilde Lugge lægge ud, jeg kan jo lige saa godt sende Bibbes og mit Bidrag til hende som til dig. Kan du ikke nok faa det ordnet for os?
Og saa igen saa mange Hilsner fra din Junge Lugge havde stadig ikke hørt fra Elle og var lidt urolig, det er jeg nu ikke, for jeg ved, at det er umuligt at faa skrevet i Stockholm.

[Skrevet langs første sides venstre margen:]
Jeg haaber, det Brev vil more dig mere end det har moret mig at skrive.
[Skrevet langs venstre margen på forsiden af ark 2:]
Jeg har vist ikke faaet takket - - Posten! - - Kriminalerne, de blev nydt!!