Menu

Fynboerne

1910-12-16

Sender

Fritz Syberg

Recipient

Mads Rasmussen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Pisa 16 Dcbr. 1910

[sdr?]
Signor Lorenzo Batoni
Via Santa Lucia 3

Kære Direktør Rasmussen
Jeg har fået Brev fra Johs. Larsen med Forslag om at erhverve et Billede af Niels Hansen til Fåborg Musæet. Såvidt jeg husker blev det bestemt at når et Komitemedlem opholdt sig i Udlandet mistede han Stemmeretten, så jeg ved ikke om jeg for Tiden kan øve nogen Indflydelse på Indkøbet til F.M. Jeg har på et tidligere Stadium foreslået Lützhøft at købe et eller andet Billede af N.H. og det der er Joh Larsen har foreslået mig - Portrætet af Lory Feilberg - har jeg intet at indvende imod. Jeg vilde dog foreslå Dem at der bliver samlet en Del Billeder sammen af N. Hansens at som Komiteen kunde se på inden man bestemmer sig. Jeg kunde nemlig godt tænke mig at N.H. ejer en Del Skizzer som det vilde være morsomt for F.M. at eje og desuden [overstreget ord] er N.H. så god en Maler at det sandsynligvis tør købes mere end et Billede af ham og når man køber samlet kan der jo købes noget billigere. Som sagt jeg ved ikke om jeg for Tiden er stemmeberettiget, men i bekræftende Fald stemmer jeg ja på Lory Feilberg.

De bedste Hilsener til Dem og Deres Frue fra os alle her. Vi er nu blevet husvante. Vi har fået nogle udmærkede Værtsfolk. Manden er Italiener, gammel Soldat med tre Tapperhedsmedaljer - har været med i Slaget ved Solferino. Fruen er Pariserinde hvad der er meget rart da min Kone og jeg kan n lille Smule fransk Italiensken er jo foreløbig terra inkognita. Jeg har begyndt at male nogle Gadepartier fra Arnoen.

Deres hengivne
Fritz Syberg

Mentioned works

Niels Hansen: portræt af Lorry Feilberg (Faaborg Museum)

Facts

PDF
Letter

Dateringen fremgår af brevet.

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens Familiearkiv, Mappe 129