1943-07-09

p.t. Bisserup pr. Rude. Sjælland 9/7 1943
Kære Ugle, når jeg skriver til dig i Dag, er det i Egenskab af Tigger. Ikke for mig selv, men for det nystiftede, nu i de sidste Dage af Maj oprettede Sorø Kunstmuseum, hvortil der søges kgl. Konfirmation på Fundatsen for at Museet i Løbet af et Aar eller to kan komme ind i rækken af Provinsmuseer – dels på Finansloven, og dels ved Carlsbergfondets Uddelinger. Museet er planlagt som det eneste Provinsmuseum for Kunst (udenfor Kbhvn.) på Sjælland af den Art, og dets Tilknytning til en stor offentlig Skole må give det en vis Betydning med Aarene, men Begyndelsen har været ualmindelig trang. ”Soransk Samfund” havde fået det næsten i Orden, da Krigen kom over os, og foreløbig forhindrede, at der blev bygget en selvstændig Museumsbygning på Akademiets Grund. Mange gamle Soranere havde givet Bidrag i Penge og Materialer, Arkitekt Vilh. Lauritsen havde tegnet den ny Bygning, som nok en Gang vil komme. Men alt dette forandredes i Eftersommeren 39, og vi har nu for at komme i Gang lejet egnede Lokaler overfor Akademiparken.
Dem må vi foreløbig nøjes med, og den Sorø Akademi tilhørende udmærkede [”udmærkede” indsat over linjen] Samling af middelalderlig Træskulptur, som henligger i den såkaldte Saxos Celle i Klosterporten, og som skulle have dannet Grundlaget for Museet, tør vi foreløbig ikke røre ved. Men det, der er hængt op i Dag, er ikke helt at kimse af. Vi har søgt at finde frem ad de naturlige Veje gennem Kunstnere, som selv har gået på Sorø eller haft Fædre der [”eller haft Fædre der” indsat over linjen] og sådanne som har været Lærere der f. Ex Dalsgård ( og mig). Jeg nævner Axel Bentsen, som nu har haft sin Søn her, og Haagen Müller, som er Student herfra, hvad Zahrtmann og Vermehren også er. Bentsen og H-M har givet os Billeder. Ja hvem er nu ”Vi”. Det er først og fremmest Thorlacius-Ussing, som selv er Student fra Sorø, og som qua Kunsthistoriker er den drivende Kraft i Foretagendet, og så mig m.fl. Jeg mener naturligvis, at sligt kan i al Stilhed have stor Betydning for den Ungdom, der gror op. Desværre har vi været stærkt modarbejdede af vor nye Rektor – West – og næsten hele Lærerkollegiet, for jeg lever i en Ørken, hvad Kunst angår. Og der har og er stedse mange Modintriger. Derfor så jeg også gærne Museet opfyldt med en Række gode [”gode” indsat over linjen] moderne Billeder, så
2
at Ministeriet ikke kan knibe udenom. Og så har jeg tænkt på dig og foreslået Th. Ussing, at vi prøvede at spørge dig, om du kan tænke dig, at overlade Museet et Billede, og lade ham vælge et, du skal jo blot give ham et Par til Valg, og de behøver jo ikke at være store. Ussing bad mig i Foråret henvende mig til Bentzen, der svarede venligt og til S. Swane. Det sidste vilde jeg ikke. Men jeg ved, at Ussing, der aldrig selv vil henvende sig til Kunstnerne i slig Anledning, foranledigede, at Rektor Raaschou-Nielsen, der gik af for 2 Aar siden, og som i Modsætning til sin Efterfølger havde stor Interesse for Sagen, skrev til S. Swane, med det Resultat – som jeg havde forudsagt – at han aldrig fik noget Svar. Det var et stift Stykke, men når man er nærig som helt sagnagtigt er i og har den Kam, kan man jo intet vente, uden netop dog et Svar. Som altså end ikke kom, formentlig er Portoen for høj. Begrundelsen for Henv. Til S.S. – der jo nu er ved at blive så ringe som Maler – var, at hans Far var Student fra Sorø, og den kan jo også gælde dig på din Søns Vegne. Men jeg har måske vovet mig for langt ud, og du skal være helt frit stillet, blot tænker jeg at du vil svare mig hertil Bisserup pr. Rude, hvor L og jeg er i Juli i et lejet Hus, der hedder ”Lille Sterrede”. For at slutte om Museet, så blev det ”stiftet” i stor Højtidelighed af Undervisningsministeriets Repræsentant (fraværende Rektor West!) i Akademiets Festsal 29/5 i Overværelse af mange Honoratiores. Direktør Leo Swane der havde deponeret 6 Billeder (fra Eckersberg til Ring), Direktør Ussing, Aksel Jørgensen, Bjerg, Chr. Iversen og en lang Række Museumsinspektører o.a. Så det er som sagt en Begyndelse, jeg kender jo ingen Maler, dem jeg holdt af er mest døde og borte. Men så kom jeg – du vil tilgive mig – i Tanker om dig.
De sidste Aar har været meget svære for L. og mig, som du kan tænke. Vi vilde gærne have set dig hos os, men Trafiken er jo vanskelig. I 1941 om Sommeren lå jeg længe på Rigshospitalet p. Gr. af Depression. Det har næsten været værre i dette Forår, men nu kan jeg p. Gr. af Luftalarm o. lg. Ikke lade L. være ene. Hun tager Sorgen lidt anderledes, hvor hendes lille Digtsamling hos Munksgård i Febr. d. A ”En Flygtnings Spor” jo viser. Jeg har ikke kunnet læse den, for mig er der kun det Middel at male, og
3
det har jeg, siden Isa døde næsten ikke kunnet. Måske mest i Aar, da jeg bliver behandlet af Dr. med. E. Geert-Jørgensen. Men jeg er så uhyre søvnløs. Vort Hjem er jo stort og besværligt, og Skolen trætter mig også nu, særlig da det sidste Aar. Vi har boende et Par Drenge, fordi vi synes, det bringer lidt Liv, men det er tidt besværligt, dog vistnok godt for Louise.

Jeg ved så lidt om dig. Kunde du ikke lade os vide lidt. Jeg spurgte Leo, men fik egentlig ingen Besked. Sigurd sagde han om, at han ikke kunne lide og ikke så.
Nå nu vil jeg slutte. Hils Lasse, hvis han bryder sig derom. Han siges at være bleven gift. Jeg håber du er lykkelig, og så er du sådan en dejlig Maler.
Mange Hilsner fra os.
Din Siegfred N.
Du kan jo ringe til Direktør Thorlacius-Ussing Godthåb 40. Billedet kan det jo vente til Septbr., hvis der altså er Håb.