Menu

Fynboerne

1913-09-01

Recipient

S Skouenborg

Document content

Awaiting summary

Transcription

1' September 13.

Privat.

Kjøre Herr Borgmester Skouenborg!

Jndlagt sender jeg en officielt Skrivelse til Byraadet, som jeg mener vil kunne være af Jnteresse at have ved det forestaaende Byraadsmøde, ved hvilket Spørgsmaalet om Ymerbrønden formentlig vil komme frem, og da Skrivelsen jo er en Art Svær paa Angrebene, der har været i Bladene, vilde jeg sætte nogen Pris paa, om De vilde drage Omsorg for, at den kommer i samtlige Blade in extenso. Hele denne Sag har jo sat Byen i Oprør - den sidste Aften jeg var i Faaborg kom Pastor Barsøe til mig i Anledning af Brønden men jeg maa nu tilstaa, at jeg ikke kan faa Øje paa det raa, hvorom der har været Tale, eller det, der kan forarge, med mindre Folk da bærer Forargelsen i dem selv. Jeg maa nu sige, at jeg synes, at jeg for min gode Vilje har faaet en noget haard Medfart i de mange rent personlige Angreb, om end jeg nok kan tænke mig, at disse kun kommer fra nogle enkelte og vel vil kunne føres tilbage til en bestemt Kilde. Gjæstgiver Petersens synes jeg er det mest ondsindede, og tilmed er Jndholdet jo ganske usandt, men jeg finder, at det er under min Værdighed at svare paa den Slags Perfiditeter i Bladene, saa jeg er jo for saa vidt afskaaret fra at forsvare mig. Naar Herr Petersen skriver: Hvem husker ikke Herr M Rasmussens Løfter i 1906 om, at han, hvis han blev valgt ind i Faaborg Byraad, i saa Fald ville blive boende i Faaborg i den Byraadsperiode og altsaa betale min Skat. Og hvad blev der saa af det gode Løfte? Inden 1907 havde Etatsraaden taget Bopæl i Kjøbenhavn og nægtede at betale sin Skat til Faaborg," da er disse Paastande ganske usande fra Ænde til anden. Under Valget oplyste jeg, at jeg havde sikkret min Lejlighed i 10 Aar og at jeg ikke agtede at flytte fra Byen,hvad jeg heller ikke paa det Tidspunkt gjorde, og Paastanden om, at jeg i 1907 nægtede at betale Skat til Faaborg er lige saa usand, da jeg i Henhold til medfølgende Kopi af Brev til Byraadet betalte Skat sidste Gang i 1910. Om den Opfattelse, at jeg har Skjænket Museet til Byen, er som Herr Petersen udtaler "almindelig", eller om den kun findes i hans Fantasi er maaske lidt vanskelig at afgjøre, men hvad Herr Petersen og Konsorter "opfatter" kan jeg dog ikke gjøres ansvarlig for, og jeg kan ikke nægte, at jeg har haft Tanker i lignende Retninger om ikke i den samme, saa skræmmer Sporene efter den Behandling, der er bleven mig til Del ved Ymerbrønden. Jmidlertid, Museet er jo i Faaborg, og kan ikke tages derfra, saa under alle Forhold har byen jo Museet.

Jeg syntes at jeg følte Trang til at fremkomme med disse Udgydelser til Dem personlig og forbliver med venlig Hilsen

Deres hengivne
M Rasmussen

Mentioned works

Kai Nielsen, "Ymerbrønden", 1913, Faaborg Museum, u.nr.

Facts

PDF
Letter

Datoen fremgår af brevet.

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 30