Menu

Fynboerne

1906-10-16

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kæreste Larsi!
Endnu ingen Unge! Bare det nu ikke skal trække altfor længe ud, jeg kan jo ikke blive her længere end den bestemte Tid. Men det var saamænd godt, jeg kom, lille Sjums er virkelig saa daarlig i Dag værre end i Gaar, Maven er helt tosset og hun ser elendig ud, det vides ikke rigtig hvad det er, de har haft Doktor, der siger ”for Tænder”, men ingen af os tror rigtig paa det. Jordemoderen er en hyggelig og flink gammel en, ganske gemytlig og vi faar det nok hyggeligt sammen. Tak for Dit Brev! Det glæder mig at Du arbejder i Haven, saa gaar Putterne vel lidt hos Dig. M.H. til Haven [ordet overstreget] Sildene, saa tror jeg rigtignok også, at der maa hældes lidt Lage paa, lad hende snakke med Svigermor eller Marie om hvor meget, men husk hende paa, at den skal være iskold, naar den hældes paa. - - Alfred er rigtig rar og flink, jeg skal hilse fra dem begge. Jeg har været rundt i Byen i Dag, og lært Butikkerne de handler d [bogstavet overstreget] i, her er en morsom Torvehalle. Du faar ikke mere i Dag, jeg maa have lille Sjums mellem Hænder ”hele” Dagen
1000 Hilsner! Din A.

Kan Du ikke sende mig [ordene overstreget]

Facts

PDF
Letter

Da

Brevet er udateret. Alhed Larsen er i Malmø hos søsteren Astrid, som er højgravid med barn nr. to. Johannes Larsen skrev 15. oktober 1906 til hende om haven i Kerteminde og om nogle fordærvede spegesild. Alhed kommenterer i dette brev begge dele, så brevet er formodentlig skrevet 16. oktober 1906.

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien