1914-09-14

CARL PETERSEN Aaboulevard 5
ARKITEKT København
Telefon: Nora 13 05 x d. 14 Sept. 1914

Kære Hr Etatsraad M. Rasmussen!

Da jeg i Lørdags havde været hos Dem for at faa Penge til Haandværkerne ved Museet, tænkte jeg paa, hvor vanskelige Tiderne nu er, og det slog mig da, hvor værdifuldt det er, at en Mand som De er ganske uanfægtet af Situationen.

Overalt mærker man i denne Tid, at Folk er blevne træge Betalere, selv dem, der ikke behøver at være det. Næsten alle Byggearbejder er strandede, og Luxus som Kunst er der ingen der bruger Penge til. Aviserne er glade, naar de kan konstatere, at det daglige Køb og Salg i Butikerne er lidt bedre end i Krigens første Dage. Samtidig fortæller de om, at i Berlin er der oprettet "Varmestuer" for Kunstnere og Forfattere med gratis Bespisning, og det foreslaas at tænke over, om der ikke ogsaa var Grund til noget lignende her hjemme. Man bliver mismodig ved Tanken om hvorledes det skal gaa, naar Forholdene allerede er saadan nu ved Miserens Begyndelse.

Men saa var det jo, jeg var ude hos Dem, og dér var det, som om der ingen Krig var. De udbetalte som tidligere, og De talte ikke blot om, at de snart skulle købe Malerier, saaledes som der længe har været Tale om, men ogsaa om snart at købe Billedhuggerarbejder af Kai Nielsen. Jeg blev i straalende Humør, og som det saa gaar, bliver ens Fantasi frugtbar, jeg fik en Ide, som jeg tror er god.

I Foraaret bestemte den fri Arkitektforening at afholde en Udstilling. Der blev sikret Lokaler i Kunstindustrimuseet nu til Efteraaret. Jeg havde tænkt mig at udstille mine Tegninger til Museet, der vilde blive Udstillingens største og fineste Bygning. Saa kom Krigen og ved et Møde blev det vedtaget at opgive Udstillingen, navnlig fordi Bladene i den først Tid ganske havde ophørt at beskæftige sig med Kunst.

Saa var det, at det faldt mig ind, at Bladene, saaledes som de nu tager paa Sagerne, maaske netop vilde skrive om dem, der uanfægtet fortrækker Kulturens Værk, ikke alene ved en Udstilling, men ogsaa ved fremdeles at fuldføre et Arbejde som Museet. Jeg forhørte hos Foreningens Formand, om vi havde Lokalerne paa Haanden endnu, hvilket han antog og nærmere vilde spørge Emil Hannover om. Min Tanke er da den, i Kunstindustrimuseet at arrangere en fyldig Udstilling af Forabejderne til Faaborg Museum og derigennem at slaa et Slag for Museet samt i det Hele vise at der er Folk som ikke har tabt Hovedet. Vi kan magelig fylde hele Udstillingen. Det skal være den fri Arkitektforening, som afholder den, og den skal kun omfatte dette ene Arbejde. Men der løber nogle Udgifter paa, som dog ikke bliver umulig store, da vi har Lokalerne gratis. Jeg vil for min Part gøre et stort Tegnearbejde for at faa Sagen godt og smukt fremstillet. Jeg har, foruden Tegningerne, en Gibsmodel af de fine Kapitæler. Men Hovedslaget maa være Møblerne, som maa udlaanes til Udstillingen, samt en Ting til. Vi maa have Gulvene repræsenterede paa Udstillingen. Jeg udfører en samlet Plan over Gulvene, men samtidig maa vi have saa mange Terninger leverede, at vi i Sand kan udlægge to af Køjegulvene. Tommerup Teglværk har vel nok Tid nu til at gøre denne Reklame.

Endvidere maa der tages en Række Fotografier fra selv Museumsbygningen, og de maa udstilles i gode Forstørrelser, Billeder, som jo senere kan anvendes til den Bog, der nødvendigvis en Gang maa skrives om Faaborg Museums Historie.

Udgifterne beløber sig altsaa væsentligst til Transport af Møbler, Gulvtærninger, Lægning af disse, Fotografier samt noget Tilskud til Tegnehjælp, fordi Sagen skal forceres. Udstillingen skal nemlig afholdes i November Maaned, hvis vi skal have den i Kunstindustrimuseet.

Men foruden ved Udstillingen af Bygningen kunde der slaas endnu et Slag for Faaborg Museum og alt, hvad der har Forbindelse dermed.

De vil jo købe Billeder af Johannes Larsen og Peter Hansen i den nærmeste Fremtid. Hvad om de købte dem nu, og vi udstillede dette Aars Indkøb (altsaa ogsaa det af Syberg m.fl.) samtidig med Bygningen. Tænk den 'opsigt og Lykke det vil gøre, at der er Folk, der køber Kunst uanfægtet af Krigen. Det vil blive opfattet som en storartet Gerning udsprunget af et patriotisk Sindelag og et smukt Eksempel til Efterlignelse. Udstillingen vilde samtidig være en smuk og værdig Reklame for Museet.

Det, der foreløbig er usikkert, er, om vi kan faa Lov til at udstille bildende Kunst i Kunstindustrimuseet, hvilket er imod Emil Hannovers Principper. Men jeg vilde tor at han i disse Tider vil være henrykt over enhver Lejlighed til at støtte Bestræbelser, der gaar i opadgaaende Retning for Kunst.

Jeg havde først tænkt mig at fremsætte Forslaget, naar Etatsraaden kom her hos mig, for at se paa Prøverne af Vægfarverne, men jeg kunde ikke styre mig for at skrive nu. Det haster jo, saa det vilde være nyttigt, om De havde overvejet Sagen og taget Standpunkt dertil, naar vi næste Gang mødes.

Med venlig Hilsen fra Deres ærbødige

Carl Petersen