Menu

Fynboerne

1892-01-20

Sender

Alhed Larsen

Recipient

Laura Warberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kæreste Moder!
Tak for Dit Brev! Det er da rart, at Du nu er noget bedre; bare Du nu vil være forsigtig, at Du ikke faar Tilbagefald. - Christine lader det ogsaa til at gaa fremad med, jeg har haft et rigtig fornøjet Brev fra hende. Mandag Videre kom jeg ikke i Gaar, det faldt mig saa besværligt at skrive [overstregede ord] da jeg nemlig laa i Sengen af Forkølelse; jeg gik i Seng midt paa Dagen, da jeg hverken kunde gø eller gave af Snue og Hoste og Hovedpine; jeg satte 3-4 Kopper Hyldethe ["?" indsat både midt over ordet og i venstre margen ud for linjen] til Livs og svedte kolossalt og befandt mig i Dag saa vel, at jeg stillede paa Fabr. til rigtig Tid; saa den Influenza, jeg var belavet paa, blev heldigvis ikke til noget. - Det var ellers kedeligt nok, da jeg havde faaet en Billet til Musikforeningsprøve og endvidere var jeg bedt til Middag i Kvæsthusgade. Om Form. vilde jeg have været hos de gamle, nu gaar jeg der i Aften i Stedet. - Da jeg sidst var der, var det ret godt; d.v.s. Bedstefader var meget mat og afkræftet; strax da jeg kom var han vild og kunde ikke kende mig men lidt senere hen paa Aftenen kom jeg ind til ham og talte med ham c. 10 Min, og da var han fuldstændig klar, spurgte ud om alt muligt og endte med at sige, at nu kunde jeg da skrive til Dig, at jeg havde faaet en lille Passiar med Bedstefader. Jeg synes, Du skulde absolut vente med Gyngeskammelen til vi ser ham oppe; jeg skal til Byen til Syjomfruen i Eft. saa skal jeg forhøre om Prisen. - I Morgen, Maries Fødselsdag, skal jeg til Middag hos Sperling sammen med Langes, Bøjesens, Stenbergs o. fl. Jeg er næsten ked af, at Du ikke alligevel sender lidt Slagtemad til Fru Laudrup, det kniber saa forfærdelig for hende i denne Maaned, det Skind. Hun har laant Penge af mig "mig" indsat over linjen og det kunde dog altid hjælpe lidt paa hende. Jeg kunde godt sige det paa den fine Maade, hvis Du er bange for at støde hende. - Kunde jeg ikke faa sendt en lille Dug til Fabrikken? den skulde saa indvies her hos mig selv, jeg skal have bedt mine Kamerater fra Fabr. til The her en Aften; min Stue er aldeles imponerende smuk med alle de nye Ting. - Dette Brev bliver kun kort og en Smule afjaget, men det kommer af de forannævnte Omstændigheder. - Hvordan har Onkel Carl det? - Jeg var forleden Aften til 1000 og 1 Nat med Marie og P. Hansen! Det gør mig ondt, at Fader ikke kan lide, at jeg kommer saa meget sammen med den lange fedtede o.sv. men det kan virkelig ikke blive anderledes. Han skal saamænd ikke være bange for en ["en" indsat over linjen] Forlovelse, hvis det er det, der er i Vejen. Du kan forsikre ham, at han kan være ganske rolig i den Henseende. - Interesserer det Eder at høre om mine Oplevelser sammen med dem, eller skal jeg fortie dem ??? -
Nu faar Du kun et Kort d. 20nde mere kan jeg ikke naa, da jeg skal til Sperlings lige fra Fabr. i Morgen.
Mange kærlige Hilsner til Alle fra Din Alhed.

Facts

PDF
Letter

Da

Brevet er udateret. Alhed Larsen skriver, at det den følgende dag er Maries fødselsdag. Denne var 21. januar. I januar 1892 var Christine i huset i Århus. Alhed skriver, at hun har fået brev fra hende. Januar 1893 boede de to søstre sammen, så da fik Alhed næppe brev fra Christine. Derefter boede Alhed ikke længere i København/arbejdede ikke på Porcelænsfabrikken i januar måned.

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2170

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer