1914-02-25

Valle de Pompei d 25 Februar 14.

Kære Etatsraad.

Jeg troede, De var taget Syd paa, men nu hører jeg af Philipsen, at han har været hos Dem sammen med Syberg. Det er morsomt, at Syberg har en saa udmærket Udstilling. Ellers hører jeg ikke meget om hvad der foregaar hjemme, men jeg er ogsaa selv doven til at skrive, og saa kan man jo ikke forlange for meget. I italienske Blade staar der ikke meget om Danmark, det eneste jeg hidtil har fundet er om Prins Aages Bryllup, men det var jo ogsaa med en Italienerinde. Sverrig er de derimod optagne af for Tiden og vil fortælle at de er ved at afsætte Kongen og gøre sig til Republik, det er dog altid noget. Kaj Nielsen har været her og besøgte os et Par Dage. Selv om han ikke kunde lide Italienerne, var han meget optaget af Michel Angelo og Freskerne hernede. Han var forresten morsom at være sammen med. Kun havde han faaet et løjerligt Anfald af Økonomi. Jeg tror det var paa Grund af nogle Penge som De havde sendt ham til Rom, og nu skulde han vise, hvor storartet han kunde faa dem til at slaa til. Derfor havde han kun taget 60 Lire med hertil. Da han kom havde han ganske vist brugt 30 til Billet og Spisning i Toget, og han skulde jo baade paa Vesuv, i Udgravningerne og paa Musæet. Da de to Dage var gaaet havde han naturligvis ikke flere Penge, og da jeg altsaa var Herre over hans Økonomi, var det mig naturligvis en Svir at sende ham hjem til Rom paa 3dje Klasse som den mest økonomiske. Han var naturligvis meget optaget af Freskerne til Musæet og bliver jo nok en haard Konkurrent, men det er jo godt.

Nu er Vinteren forbi her, og vi har det dejligste Foraar. Vesuv har ellers været bedækket af Sne halvt ned, mens de hernede i Dalen gaar og sætter Ris ved Ærterne, og om 8te Dage er Artiskokkerne spiselige. de kender dem fra Sybergs Billeder (Planten) men Knoppen er en anden end dem Harald Holm har malt. Naar de bliver til at faa fat i, skal jeg sende dem nogle, de faar her for at være Lækkerbidskner, og ventes med Spænding.-

Jeg maler i en Bondegaard paa den anden Side af Sarnofloden, hvor jeg færges over i et Dejgtrug for 1 Soldo. Jeg staar mig godtmed Familjerne derovre og de er flinke til at være Modeller. Jeg har malet en Del, men jeg haaber stadig paa, at et større Nummer skal indfinde sig. Jeg er altfor ærgerrig.

Familjen har det udmærket her, og Grethes Mave, som var noget vanskelig, klarer sig helt godt nu. Tak fordi De tænkte paa at sende hende Konserves. Hun drømte straks om, at det var Napoleonskager og Chokolader, saa der kan ikke være mere i Vejen med Maven.

Fra min Kone skal jeg hilse Dem og Frue mange Gange og Tak for Julebrevet som Deres Frue sendte. Mange Hilsener til Dem Frue og Børn fra
Deres hengivne
Peter Hansen