Menu

Fynboerne

1911-10-25

Sender

Peter Hansen

Recipient

Mads Rasmussen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Faaborg d. 25de Okt. 1911

[tilføjet med blyant: BR 27/x]

Kære Fabrikant

Fra Maleren Karl Jensen har jeg modtaget dette Brev, hvori han beder mig, om jeg ikke kan anbefale hans Søster til Dem, angaaende et Udsalg af Beauvais Varer. Jeg tror ikke, jeg kan gøre det bedre end at sende Dem Brevet, der giver et udmærket Billede af ham og Familjen, saadan som jeg kender den, flittig, arbejdsom, stolt og overordentlig hæderlig. Moderen, en gammel Bondekone fra Jylland bor hos Sønnen, Karl Jensen, som lige fra sin Ungdom har mattet ernære hende ved sin Kunst. Han er samtidig med Skovgaards der sætter megen Pris paa ham, og det gør vist alle, der er kommen i Berøring med ham, fordi han som Menneske er langt betydeligere, end han har haft Lejlighed til at vise som kunstner, da han altid har følt sine Forpligtelser over for Moderen og maattet tjene Penge ved Illustrationsarbejde. Jeg kan naturligvis ikke have nogen Mening om, hvorledes det stiller sig med et saadant Udsalg, men hvis der er en Mulighed derfor, haaber jeg, at De vil stille Dem velvilligt og gøre hvad De kan.

Med venlig Hilsen til Dem og Familje
Deres hengivne
Peter Hansen

Facts

PDF
Letter

Dateringen fremgår af brevet

Faaborg Byhistoriske Arkiv, Mads Rasmussens familiearkiv, Mappe 28