Fynboerne
1923-11-14
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Alhed Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjøbenhavn 14 Nov. 23.
Kæreste Alhed!
Vi kom godt herover og da vi ankom Kl. 8 1/2 og jeg havde sagt til [ulæselig] at jeg kom ved 9 Tiden gik [ulæselig] ind og spiste et Par Stk Smørrebrød til Øl og Snaps og derfra til Sporvognen hvor jeg traf Johs V. Jensen og Villum der havde været til et Tog der kom 9,4 for at modtage mig. Jeg bor udmærket ovenpaa paa Villums Værelse ved Siden af Johs V. Kontor. Vi var i Gaar i Regnvejr i zoologisk Have hvor jeg saa en Pibesvane, men traf ingen jeg kunde spørge om hvor de havde den fra. Da det over Middag var Tørvejr tog vi i Dyrehaven men saa snart jeg begyndte at tegne, regnede det igen og øsede ned Resten af Dagen. Dejlig Oxemørbrad etc til Middag. I Mrgs. Kl. 8 tog jeg med Toget til Klampenborg i fint Vejr og fik lavet en Pennetegning med Kronvildt[ulæseligt] og en Del Blyantsskitser af Hjorte. derfra med Sporvogn til Schiølers hvor jeg spiste Frokost med Nette og fik [ulæselig] til at følge med ud til Schiøler. Fbr. v.d. Maas laa til Sengs ligesom [ulæselig] med Feber. Schiøler havde det en hel Del bedre og var oplivet ved at se mig. Han laa og læste Korrektur paa sin Bog. Operation opgivet da der ikke kan skønnes at Blindtarmen fejler noget. Diagnosen [ulæselig]. Tyktarmen der trykker paa og stopper Galdevejene og s. v. Han var ikke meget gul og havde bedre Appetit, forlangte en Tvebak mere da de kom med Mad til ham. Derfra til Uglen. Hun og Lasse tog med ud til Efteraarsudstillingen, hvorfra jeg fulgte dem hen i Østersøgade da de skulde til Hatts. Og saa herud - Johs V og Else er til Middag hos Lemmings jeg bad mig fri. Jens har inviteret Villum og mig i Biograf Kinopalæet "Jagt i Afrika. I Morgen gaar jeg til Magnussen Frandsen o.s.v. om Formdg. Frokost her med Marcus. Derefter med Johs. V. til Gyldendal og oldnordisk Museum Fredag Kl. 12, saa rejser jeg hjem sammen med Johs og Else der skal til Premiere paa Min Søn i Odense. Du kan jo prøve om Du kan faa 2 Billetter og saa komme derud med min Smoking. Kan Du ingen faa ring saa til Drude saa rejser jeg lige hjem derfra. Johs V's er naturligvis inviterede af Doktorens til Soupé bagefter saa dem ser vi ikke noget til men det kunde være helt Sjov at se Stykket. Jeg gaar altsaa hen til Drude fra Toget.
Mange Hilsner hermed et Par Kort fra Lasse.
Din JL.
Facts
PDFDa
Datoen fremgår af brevet.
Gudmund Hatt
Else Jensen
Jens Jensen
Johannes V. Jensen
Villum Jensen
Drude Jørgensen
Jens Lund
Peter Magnussen
Annette Schiøler
Christine Swane
Lars Swane
- von der Maase
Jens Ferdinand Willumsen
- København
- Klampenborg
- Zoologisk Have, København
- Odense
- Øster Søgade, København
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien