Fynboerne
1938-12-30
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Elena Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjerteminde 30 Dec. 1938
Kære Bimse!
Tak for Dit Julebrev! Jeg laa i Sengen og skrev Julekort og havde noteret Dig sidst paa Listen fordi Du skulde have et rigtigt Brev og saa blev Resultatet at jeg ikke naaede mere end Kortene. Jeg var til Middag paa Hverringe med en begyndende Forkølelse og næste Dag blev jeg liggende og laa en Uge og stod saa op Juleaften, anden Juledag havde jeg besøg af Patronen og da jeg syntes at jeg var kommen mig gik jeg med ham i Haven og viste ham Odderne og Bryggeriet, uden at tage mere Tøj paa og saa fik jeg det om igen og nu kan jeg ikke komme af med den igen. Det er forbandet for jeg skulde gerne have bestilt en hel Del, og nu har jeg været arbejdsudygtig i 14 Dage. Ellers har vi det godt og har haft en god Jul. Lysse har været flittig til at skrive, 3 Breve før Jul og et siden. Uglen og Lasse har været her i Julen og rejste hjem i Gaar og Marie er hos Agrarens. Vi skulde have været til Frokost hos Ingeborg Jens Rasmussen i Dag, men sendte Afbud, kunde vist heller ikke være kommen derud da det har snet og føget i Nat. Tak for Elsdyret og Fyldepennen det er den jeg skriver med. Jeg købte en i Kjøbenhavn af samme Slags men denne passede mig bedre. Jeg ved ikke, om Du er kommen hjem til Din Moder, men i alle Fald faar Du jo nok dette. Jeg skal hilse fra Else og Puf. Vi ønsker allesammen Dig og Lysse og Børnene og din Moder og Søstre et glædeligt Nytaar.
Din hengivne JL.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Bynavnet er skrevet øverst s. 1
Elisa Hansen
Grete Jensen, f. Hansen
Adolph Larsen
Andreas Larsen
Jens Larsen
Johan Larsen
Johanne Christine Larsen
Marie Larsen
Peter Andreas Larsen
Else Larsen, Else, Andreas Larsens kone
Alhed Maria Møhl, Lysses datter
Elisabeth Neckelmann
Marie Neckelmann
Ingeborg Rasmussen
Jens Rasmussen
Christine Swane
Lars Swane
Brevet er i privateje, A
Nej
Brevet er i privateje, A