1917-11-14

Kæreste lille Junge!
Tusind Tak for den storartede Sending! hvor har jeg svælget og haft det godt hele Ugen! med reel og flot Mad hverevige Dag – i Dag nød jeg den sidste Suppe – som [ulæseligt]. Ævlerne er jeg også henrykt over – og Tøjet til Janna. Kassen kom i Mandags Morges – jeg ringede straks til Valdal og inviterede Fru Syberg og Buf til Middag. Buf gav Smør, Ost og Kix, så fik de altså den herlige Frikassé - lavet efter Din Anvisning – og Frugt til Dessert. Fru S. i glimrende Humør og øjensynlig glad ved Indbydelsen – morsomt, ikke sandt? Hun er jo nu overlykkelig ved Ungen, som efter Bordet blev badet og var yndig. Ja, Junge, hun er nu yndig! Nu er hun begyndt at ”være oppe” lidt – d v s. henunder Aften triller jeg Vuggen ind i Stuen – hænger lidt op i Stangen – og så ligger hun og pludrer begejstret og ler i ét væk – hun er forfærdelig sød og jeg elsker hende. Buf sover hjemme hele denne Uge, fordi Gartnerens syge Søn forleden lavede en rystende Ballade deroppe, de frygter, han skal slå den Gamle i hjel under et Anfald. Da Fru S. så i denne Tid er vældig ophængt i Rigsdagen til sene Aftenmøder har hun udbedt sig Buf som Mandfolk til Beskyttelse. Men jeg har jo mit lille Nus og er ikke mere bange for at være her alene. Du har vel set at Besse og Giersing skal giftes en af Dagene? Fru S. havde den Aften lige købt Brudegave, som hun viste os - for 100 Kr dejligt gammelt Sølvtøj, (en Ske fra 1747 og 6 store Gafler – mrk. K, hvilket antyder at det er jødiske Gafler: til Kød!) da hun viste os Gaven, må hun vist være kommen til at tænke på noget – for hun sagde pludselig til Nusset – som hun havde på Armen – ”ja, Du skal rigtignok også få en fin Brudegave af mig!” og det er da også Synd at Buf skal snydes for ["for" overstreget] Brudegave bare fordi han ikke må gifte sig! – Tutte hører og ser jeg intet til – hun bebudede jo sin Ankomst Dagen efter d 26’, men derved er det bleven. Og hvad er det med Mor? Jeg telefonerede lige med Tante, som antydede at der var noget – men hun kom senere op og talte om det, jeg beklagede nemlig, at jeg aldrig mere hørte fra Mor. Kan Du ikke få ordnet lidt Forsoning? det er dog så meningsløst, synes jeg, at gå og være misfornøjet med mig, når jeg går og er så rasende glad og lykkelig. Brænd dette Brev straks – og fortæl så Mor, at Ida Kattrup blev viet igår til en Assistent i Banken - jeg fik lige Kort derom nu, de var begge heroppe for c 3 Uger sidem, da stod den på, at han ikke vilde gifte sig – Ida havde fået ½ Års Permission fra Banken og vilde rejse til Jylland – Barnet ventes i Februar -: altså kan denslags også hænde i andre bedre Familier! – Jeg skal hen at skrive en Lykønskning til hende – hun var så fortvivlet sidst heroppe.
Ja, så Tusind Tak lille søde Junge, og mange Hilsner fra Din Dis.

Ps: Når Du ser Be, så røm Dig for hende – fra mig! så ved hun nok!