1912-01-18

Malmø 8 Jan 1912.

Kæreste Mor! Tak for Dit Brev! Hvor er det storartet for Lugge, at Du klarer den vanskelige Situation for hende – men hvor er det opofrende af Dig – saa ideelt Du havde det paa Glorup. Og tænk at Du faar Titte med – men vil Du saa tillige have mig med – hvis jeg aldrig ["aldrig" overstreget] altså kan skaffe de fornødne Kontanter – 200 Kr?
Det vilde jo være festligt at rejse tre i Følge – jeg har rasende Lyst til det så det gir sig vel nok med Pengene! Naar Alfred gav mig 100 ifjor, gør han det vel igen i År, og jeg har 70 i min Bog; når man har et sådant Lyspunkt at se hen til, kan man jo langt lettere bære de øvrige Dages Byrder.
I Lørdags fik jeg Brev fra Tutte, som bad mig komme over til Pølsegil [papir mangler] samme Aften. Jeg rejste Kl 1.15 Traf tilfældig Johanne på Gaden og vi fik snakket en Del sammen; det viste sig, at hun havde arrangeret Familiesammenkomsten herovre den Søndag, da jeg var borte, og hun kunde slet ikke indse ”at der var nogen Grund til at vise mig Hensyn – da jeg jo aldrig viste Alfred noget Hensyn!” (!) Jeg inviterede jo altid min Familie, når Alfr. var borte, skønt han dog gerne vilde være sammen med både dem fra Birkerød og Las Og Be – hvad synes Du!
Jeg oplyste da, at de nævnte Familier aldrig var bedt, når han var borte – og at han udtrykkelig for de øvriges vedkommende havde anmodet mig om at invitere dem, når han var borte. ”Nå – det vidste hun ikke”.
Der er jo ikke mere at sige til denne Sag, det hele Forhold er håbløst og uforbederligt. Vil de ikke have noget med mig at gøre, så kan de godt slippe. Gildet hos Tutte var meget velly[papir mangler] – men jeg kendte ingen af Gæsterne, [papir mangler] alle var lokale Notabiliteter. (det Ord ved jeg for Resten ikke hvad betyder) Jeg frøs meget, men diskret. Næste Morgen kunde jeg ikke dy mig for at ringe til Bodild, mens Tutte redte Senge ovenpå – hun bad mig til Frokost Kl 1. Jeg gik derfor ved 12 Tiden, fulgt af Tutte med lille Frits i Vognen, men det var isnende koldt (Søndag) så de vendte snart om.

Hos Bodild var der varmt og henrivende – jeg tilbragte et Par gennemhyggelige Timer hos dem, og de fortalte om det altsammen. Hos dem er jeg altid nærmere Birkerød og Jer alle, synes jeg. Der er en Ørken mellem Vanløse og Birkerød.
Mornine var lige taget derfra, men hendes Ånd svævede over Stuerne. Jeg tog hjem med 4.45 Båden – et rædsomt Vejr - næsten 2 Timer under[papir mangler] - jeg indtog straks min sædvanlige [papir mangler] på en Feltstol i Gangen lige ved [papir mangler]dgangen til Trappen – der kan jeg [papir mangler] at klare mig.
Tænk så havde Alfred telefoneret om Lørdagen til Anna – var altså kommen fra Tyskland uventet! men Anna kunde da meddele, at her hverken var ”Herremad” eller do Kaffe i Huset. Han tog så selv Ost og Kaffe med – og måtte Søndag gå på Hotel for at spise. De andre fik Risengrød og Grønsager. Pengene var sluppen op – og han har strengt forbudt mig at hente hos Hansen el. at tage på Regning. Konsekvensen måtte han dennegang selv bære; det var meget passende – og jeg fik da heller ingen Grovheder, da jeg kom hjem.
De Små morer sig med Slædeføret og er friske og fornøjede. Jeg glæder mig til dit næste Brev.
Vi skal vaske i Morgen, det betyder Ubehag, men er jo intet at regne mod Jeres ganske pigeløse Tilværelse. Bare nu lille Lomme er rask igen.
Hilsner til Jer allesammen – Ungerne tumler og leger om Ørerne på mig derfor hænger dette Brev ikke sammen.)
fra Din A.